Aldrig har så mange samlet ind for Folkekirkens Nødhjælp, der søndag fik en af sine bedste indsamlinger nogensinde, skriver organisationen i en pressemelding.
Trods det rekordstore resultat ved Danmarks Indsamling i januar og den flotte givervilje til det jordskælvsramte Haiti har danskerne igen lagt i indsamlingsbøsserne til fordel for de allerfattigste i verden.
– Vi har aldrig før haft så stor opbakning. 23.000 indsamlere var på gaden – mange af dem familier med børn. Og de har slået indsamlings-resultatet fra sidste år på 16 millioner kr. Det har været en fantastisk dag, og vi er rigtig glade for resultatet, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.
Folkekirkens Nødhjælp har i år som den første danske organisation samlet ind i en genanvendelig indsamlingsbøsse.
Giverne har søndag kunnet bidrage via den virtuelle ind-samlingsbøsse, ’Virtus’. Det bety-der, at også folk, der ikke har kon-tanter i lommen, via sms kan give et bidrag, som bliver registreret hos den enkelte indsamler.
– Den genanven-delige bøsse får stor ros fra både indsamlingsledere og indsamlere. Og de godt 100.000 kroner, vi har samlet gennem Virtus, er altså penge, vi ellers ikke havde fået, siger Henrik Stubkjær.
De flere end 16 millioner går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe den sult, som hvert sjette menneske i verden lider under.
Yderligere oplysninger hos Henrik Stubkjær, mobil 29 70 06 00 og leder af sogneindsamlingen Ulrik Bjørn, mobil. 29 61 99 07
På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside www.noedhjaelp.dk ligger glimt fra indsamlingen landet rundt samt lokale indsamlingsresultater.