En af u-landsbistandens bannerførere i Folketinget, Kristendemokraterne, der kan blive tungen på vægtskålen efter næste Folketingsvalg, bryder nu tavsheden om, hvem partiet vil pege på som statsministerkandidat efter valget, som skal holdes senest i november næste år.
Selv om den endelige afklaring først finder sted ved partiets landsmøde til efteråret, står det allerede klart, at det ikke bliver Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, skriver Politiken Online fredag.
Lykketoft har ellers for nylig meldt ud i et interview, at en ny S-ledet regering vil sætte u-landsbistanden klækkeligt i vejret, selv om det må ske over nogle år. Den siddende VK-regering har ikke mindst på Dansk Folkepartis foranledning skåret milliarder fra u-landsbistanden siden sin tiltræden i november 2001.
– For øjeblikket er Mogens Lykketoft ikke kandidat til posten. Men derudover ligger landet åbent i forhold til de andre, siger Kristendemokraternes gruppeformand og politiske ordfører, Mogens Nørgård Pedersen, i forbindelse med folketingsgruppens sommermøde i Middelfart.
Gruppeformanden ønsker ikke at kommentere, hvilken statsministerkandidat Kristendemokraterne så kan pege på. I stedet henviser han til, at partiets hovedbestyrelse træffer den endelige afgørelse forud for landsmødet den 23. og 24. oktober i Lillebæltshallen i Middelfart.
Den 31-årige gymnasielærer, Marianne Karlsmose, fra Nr. Nebel i Vestjylland, der afløste Jann Sjursen som partiformand i oktober 2002, har flirtet med muligheden af at pege på den radikale partileder, Marianne Jelved, – eller sig selv. Det er også de 2 eneste andre statsministerkandidater fra det gamle “u-landspolitiske flertal”, der vil kunne komme på tale. Ellers er alternativet Anders Fogh Rasmussen.
Kristendemokraterne råder over 4 mandater i Folketinget og har i meningsmålingerne bevæget sig lige omkring spærregrænsen på 2 procent. Tidl. landsformand for partiet igennem 12 år (1990-2002), fhv. energiminister Jann Sjursen (41), forlod i maj 2003 også posten som folketingsgruppens formand efter uenighed med den nye partiledelse om den fremtidige linje.
Linjen udmøntede sig bl.a. i, at partiet i oktober sidste år skiftede navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne for dermed at markere et tydeligere tilhørsforhold til den kristendemokratiske bevægelse i Europa.
Rent aktuelt er udviklingspolitik og Den 3. Verden tilsyneladende trådt i baggrunden i det lille parti, som næste år kan fejre sit 35-års jubilæum og ellers standhaftigt har kæmpet for håndsrækningen til de fattige nationer.
Således omtaler meldingen fra sommergruppemødet om partiets prioriteter i det nye Folketingsår overhovedet ikke u-landspolitiske spørgsmål eller Bertel Haarders udpegelse som dobbeltminister, både med ansvar for integration og udviklingspolitik.
Prioriteterne ligger på familien – børn og ældre – og udlændingepolitik, hedder det i meldingen fra Middelfart. Ligesom Mogens Nørgård Pedersen har været mest optaget af “at mandsopdække den nye familieminister”.
Heller ikke hans tale ved afslutningsdebatten i Folketinget i juni afslørede noget større u-landsengagement. Under omtalen af u-landsbistanden sidst i talen kritiserede han ikke direkte VK-regeringen for de omfattende nedskæringer, men nøjedes med at sige, at Kristendemokraterne “ikke er begejstret for det skift, der er sket”. Den eneste beklagelse Nørgård Pedersen kom med, rettede sig mod, at regeringen ikke bakkede KDs forslag om en u-landskommission op.
Det står i klar kontrast til de ofte meget skarpe udtalelser, som Jann Sjursen er kommet med om VK-regeringesn store u-landsbesparelser.
Udfald mod Folkekirkens Nødhjælp
Dertil kommer partiets totale afstandtagen fra Folkekirkens Nødhjælp for at have opført en 8 meter høj mur på årets Roskilde Festival, som var en replika af det israelske sikkerhedshegn eller -mur mellem Israel og de besatte palæstinensiske områder.
Folketingsgruppens næstformand, den 58-årige præstekone, Tove Videbæk, fra Brande i Midtjylland, kaldte det i en udtalelse 1. juli til Ritzaus Bureau et “stort problem, at Folkekirkens Nødhjælp på den måde politiserer”.
– De tager jo stilling i sagen, og det skal en nødhjælpsorganisation absolut ikke beskæftige sig med. Det kan kun forplumre forholdene, for så kan man ikke længere have tillid til deres dagsorden i de områder, hvor de arbejder, sagde Tove Videbæk.
Iagttagere bed mærke i, at Tove Videbæk ikke har et ordførerskab, der kommer i nærheden af stillingtagen til Nødhjælpens ageren i sagen. Ordførerskabet indehaves af Jann Sjursen. Men med sin udtalelse lagde Tove Videbæk partiet på linje med regeringen og Dansk Folkeparti, mens Socialdemokraterne, de radikale og venstrefløjen gav udtryk for, at Nødhjælpen måtte have et vist spillerum.
Et blik på partiets hjemmeside vidner i øvrigt heller ikke om større optagethed af u-landene. Hvis man således søger efter oplysninger om Kristendemokraternes politik på bestemte områder i rubrikken “Det mener KD om..”, er der blandt de flere end 50 ord/emner, man kan søge på, hverken ordene u-lande, udviklingspolitk eller Den 3. Verden.
Derimod kan man læse, hvad partiet mener om så forskellige emner som abort, eksklusivaftaler, prostitution, islam, friskoler, alkohol og genbrug. Søgeordet FN er det nærmeste man kan komme.
Jann Sjursen er fortsat formand for Folketingets Udenrigsudvalg, men har meddelt sin kreds i Århus, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Partiets nye stærke mand, den 46-årige Mogens Nørgård Pedersen, har nærmest gjort politisk lynkarriere. Han kom i Folketinget i september 2002, da Ole M. Nielsen måtte nedlægge sit mandat på grund af alvorlig sygdom, men blev allerede gruppeformand i maj 2003, da Sjursen trak sig, og senere også politisk ordfører.
Nørgård Pedersen er ifølge CVen på partiets hjemmeside tømreruddannet (1977), tidl. Indremissionær i Thisted (1981-86), børnekonsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (1995-2002), familieplejer (1992-2002) og stammer fra Nordjylland, hvor han stadig bor; nemlig i Birkelse ved Åbybro i Vendsyssel sammen med konen Jytte. Parret har 3 børn og 3 plejebørn.
Læs også “Kristendemokraterne frygter sammenblanding af udlændingepolitik og u-landspolitik” og “Lykketoft: Ikke penge til med eet slag atter at nå 1 procent af BNI i bistand”, begge under dato 02.08.04 og i rubrikken Dansk bistand.
