CKU (DCCD) flyttet til ny adresse på Nytorv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene, CKU – eller Danish Center for Culture and Development, DCCD, som det hedder på engelsk – er netop flyttet til nyt domicil på førstesalen i Nytorv 17 efter næsten 6 år på adressen Vestergade 5, begge adresser ligger i Københavns centrum.

CKU bevarer sit hidtidige telefon- og faxnummer efter flytningen, men er ferielukket til 26. juli.

Centrets daglige arbejde udføres af en stab af fastansatte medarbejdere, projektansatte, praktikanter, medarbejdere i jobtræning og frivillige. Ifølge CKUs hjemmeside, www.cku.dk, er behandlingstiden for besvarelser af e-post henvendelser 48 timer (vær dog opmærksom på ferielukningen ovenfor).

Behandlingstid for ansøgninger til projektstøtte fremgår af de individuelle svar på modtagelsen af ansøgningen.

Kontaktpersoner:
Centerleder: Olaf Gerlach Hansen – [email protected]
Projektchef: Jutta Helles – [email protected]
Informationsleder: Vibeke Quaade – [email protected]
Administrator: Bjarne Clausen – [email protected]
IT- og webansvarlig: Joachim Svane – [email protected] eller [email protected]
Centerkoordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen – [email protected]

CKUs bestyrelse for 2004-2007 består af 5 medlemmer, der er udpeget af Udenrigsministeren for en 4-årig periode. CKU er en statsinstitution under Udenrigsministeriet. Bestyrelsen afløser et forretningsudvalg på 6.

Formand: Tidligere minister Grethe F. Rostbøll (K)
Mag. art i Litteraturvidenskab fra 1978 og tidligere Kulturminister i Ministeriet Schlüter fra 1990-1993 og medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti 1996-1998. Siden 1993 medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Herudover formand for Kultur- og Biblioteksudvalget på Frederiksberg fra 1995, første næstformand for Danmarks Biblioteksforening fra 1998 samt formand for foreningens internationale udvalg. Grethe Rostbøll har bestridt posten som CKUs formand siden 1. juli 2002.

Informationschef Niels Jørgen Langkilde
Mag. art i i nordisk sprog og litteratur fra 1995. Siden 1998 korncerninformationschef for MTG A/S og herunder informationschef for datterselskaberne TV3 A/S, Viasat A/S, TV1000 A/S og Viasat Sport A/S. Niels Jørgen Langkilde var i en årrække ansat ved TV2, bl.a. som informationschef for TV2/Danmark og leder af TV2s medieforskning. Fra 1994-98 var Niels Jørgen Langkilde medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor han bl.a. var miljøordfører. Er desuden medstifter af og bestyrelsesmedlem i Hans Christian Andersens Priskomite (fra 1995) og bestyrelsesmedlem i H.C. Andersen 2005.

Forstander Mette Geil
Cand.theol. Forstander på Krogerup Højskole fra 2002 og indtil 2002 præst i Osted Valgmenighed og mediekonsulent i Roskilde Stift. Mette Geil er næstformand i Folkekirkens Nødhjælp og Den danske Folkekirkes repræsentant i Det Lutherske Verdensforbunds bestyrelse. Medlem af CKUs forretningsudvalg 2001-2003.

Direktør Carsten U. Larsen
Mag. art. i forhistorisk arkæologi og exam. scient. i datalogi. Direktør for Nationalmuseet siden maj 2002, hvor han har været ansat siden 1985 – bortset fra perioden 1996-97, hvor han var chef for Kulturhistorisk kontor i Skov- og Naturstyrelsen. Carsten U. Larsen begyndte som leder af Det kulturhistoriske Centralregister. Herefter blev han leder af museets dokumentationsprojekt under den store ombygning og senere konstitueret formidlingschef. I 1998 blev han museumschef for Danske Afdeling, der som en af museets største spænder fra Danmarks oldtid over den nyere tid til marinarkæologiske undersøgelser.

Afdelingsforstander Hans-Henrik Holm
Cand.scient.pol. fra Århus Universitet 1975. Jean Monnet Professor i Verdenspolitik siden 1997 og afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han har været ansat siden 1988. Ansættelser på Institut for Statskundskab, Århus Universitet, i perioden 1975-1988 og på University of California, Berkeley 1983-1984 og Stanford University 1985. Yderligere ansættelser European University Institute, Firenze, 2000-2001.Forfatter til artikler og bøger om bl.a. udenrigsjournalistik og udenrigspolitik. Ophavsmand til rapporten “The Danish Image of Africa”, hvis konklusioner i høj grad inspirerede til den første Images of Africa festival i 1991.

Observatør for Udenrigsministeriet:

Danidas multilaterale chef, ambassadør Ole E. Moesby
Karrierediplomat, cand.scient.pol. Blev i 2003 udnævnt som multilateral chef i Danida. Tidligere udstationeret som ministerråd og fungerende stedfortræder ved den danske FN-mission i New York, hvortil han kom fra posten som ambassadør i Zimbabwe (2001-2002). Andre udstationeringer i Egypten og Tanzania.