Mød Muren på Roskilde Festivalen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Under sloganet “Make peace, not walls” sætter Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Roskilde Festival fokus på konflikten i Mellemøsten.

Festivaldeltagerne vil bl.a. blive mødt af en 8 meter høj mur, der er samme højde som den mur der er under konstruktion på Vestbredden. Muren forhindrer tusinder af palæstinensere i at dyrke deres jord, besøge familie og venner og komme på hospitalet.

– Der har aldrig været mere vold, mere fattigdom og mere håbløshed i Palæstina, end der er i dag. Kritisk dialog har indtil nu ikke været nok til at standse overgrebene, bosættelserne og krænkelserne af menneskerettighederne. Danmark skal gå fra ord til handling, siger informationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Thomas Ravn-Pedersen.

Festivaldeltagerne kan protestere mod krænkelserne af menneskerettighederne i Palæstina ved at skrive under på muren på festivalpladsen. En række bands vil gøre det samme.

Muren bliver bygget af Folkekirkens Nødhjælps frivillige, som også laver teater-events og har et informationstelt, hvor festivaldeltagerne kan møde andre unge, der har arbejdet på Vestbredden.

500 frivillige vil samle flasker under hele festivalugen. De regner med at tjene 300.000 kroner. Roskilde Fonden donerer et tilsvarende beløb. Pengene går til at oprette mobile sundhedsklinikker på Vestbredden og i Gaza striben, som skal køre ud til de mennesker, der ellers ikke kan få lægehjælp.

Kilde: Folkekirkens Nødhjælps informationsafdeling. www.makepeacenotwalls.dk
Yderligere oplysninger hos pressekoordinator Malene Haakanson, mobil: 2969 9125