9 mio. til DUF til u-landsvirke

Redaktionen

Af Julie Koch
artikel i DUFs seneste elektroniske nyhedsbrev

På VK-regeringens finanslovforslag for 2009 er der afsat 9 mio. kr. i støtte til børne- og ungdomsprojekter i udviklingslandene – penge, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) skal administrere. Og DUF giver nu sit bud på, hvordan pengene bedst bruges.

Oplægget skal forhandles på plads med Danida, men DUF forventer, at oplægget i store træk kan realiseres. Den endelige aftale ventes på plads i løbet af nogle måneder.

Nyudvikling af miniprogramaftalen

DUFs oplæg lægger op til en nyudvikling af den såkaldte miniprogramaftale, som er indgået med Danida.

DUF ønsker bl.a. at udvikle nye tilbud til medlemsorganisationerne. Formålet er at fastholde allerede projekt-aktive organisationer og tiltrække nye organisationer, der ikke har kapacitet eller lyst til selv at stå for projekter.

Bedre muligheder for engagement

DUF virker bl.a. for, at beløbsgrænserne for projektansøgninger forhøjes, og der skal være mulighed for, at flere organisationer kan gå sammen om at søge

Derudover ønsker DUF, at medlemsorganisationerne og deres partnere i Syd i højere grad får mulighed for at danne netværk.

Ansøgninger kan downloades fra DUFs hjemmeside www.duf.dk