VK fjerner FN-støtte til NGOer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Når FN til september holder sin årlige generalforsamling i New York, bliver det uden en stribe danske NGOer på sidelinjen.

VK-regeringen har fjernet den økonomiske støtte, som har gjort det muligt for organisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Kvinderådet, FN-forbundet og De Samvirkende Invalideorganisationer at deltage, skriver dagbladet Information tirsdag.

Beslutningen om at fjerne støtten blev truffet af regeringen for 3 år siden. Men i 2005 og 2006, da Danmark var medlem af FNs Sikkerhedsråd, blev støtten midlertidigt opretholdt efter ønske fra udenrigsminister Per Stig Møller (K)

– Det er et beskæmmende brud med en flot dansk tradition. Danmark var det første land, som fik ungdomsdelegater med til FNs generalforsamling i 1972, og siden har det ene land efter det andet fulgt eksemplet, siger formand for DUF, Jeppe Bruus Christensen.

DUF plejer at sende 2 repræsentanter til generalforsamlingen. I år har man valgt selv at betale ca. 70.000 kr. for én repræsentant i stedet.

De Konservatives udenrigsordfører, Lars Barfoed, siger, at han ikke vil afvise at genindføre den økonomiske støtte.