KOMMENTAR
Af Henrik Bang Andersen
bestyrelsesmedlem i Afrika Kontakt
Som forberedelse til det franske EU-formandskab blev det i april pålagt et medlem af den franske venstrefløj, Christiane Taubira (Parti Radical de Gauche), at udfærdige en rapport over EUs partnerskabsaftaler med en række u-lande (EPA-aftalerne), for at afklare den franske position under forhandlingerne.
Rapportens anbefalinger står i direkte modsætning til de EPA-aftaler, EU-kommissionen har brugt de sidste 6 år på at presse de berørte udviklingslande (AVS) til at indgå.
F.eks. anbefaler rapporten en juridisk afklaring af den berygtede GATT-artikel XXIV, som er central for EUs fortolkning af, hvor stor en mængde af samhandlen, der skal liberaliseres for at være i overensstemmelse med reglerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Rapporten anbefaler også, at der foretages en undersøgelse af alternative aftaler.
I modsætning hertil har kommissionen gentagne gange meddelt, at “der findes ikke nogen plan B”. Dertil kommer rapportens anbefaling, at EU ikke gør indgåelsen af aftalerne til en forudsætning for u-landenes adgang til bistandsmidler under den europæiske udviklingsfond.
Rapporten forholder sig imidlertid ikke kun til EPA-aftalernes rammer. Essentielt set er rapporten et fundamentalt opgør med det nuværende forhold mellem EU og dets tidligere kolonier.
Den anbefaler bl.a. overførsel af overskudsmidler under EUs fælles landsbrugspolitik til udviklingsprogrammer i de fattigste lande, gældseftergivelse samt en revision af EU-kommissionens forhandlingsmandat.
Den 1. juli kvitterede Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, for rapporten i et officielt brev til Christiane Taubira, hvor han anerkendte en række af rapportens konklusioner. Rapporten er dog ikke offentliggjort af formandskabet. Kommissionen afviser desuden at have kendskab til dens anbefalinger.
I Afrika Kontakt forstår vi godt, hvorfor rapporten tilbageholdes, idet den politiske konsekvens af en offentliggørelse bør betyde et radikalt opgør med EPA-aftalerne.
EU er ganske enkelt ikke interesseret i aftaler, der ikke støtter op om Lissabon Strategiens målsætning om at gøre EU til den mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden.
Kilde: 92-gruppens Nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling – okt. 2008, nr. 56
