Verdens formentlig fattigste land, Niger i Vestafrikas Sahelbælte, står overfor en potentiel hungerkatastrofe, advarer CARE Danmark i en pressemelding fredag.
Niger oplevede et militærkup i forrige måned. Den nu afsatte præsident havde tøvet med at bede det internati-onale samfund om hjælp til at håndtere den akutte fødevarekrise, som landet står overfor.
Det var også en af kupmagernes begrundelser for at overtage magten – og nu kommer appellen: Niger har brug for øjeblikkelig hjælp. Ifølge CARE, der er en af de største humanitære organisationer i landet, er der ikke et øjeblik at spilde.
– I 2005 blev katastrofen erklæret for sent. Det betød, at da de internati-onale organisationer endelig stormede ind som brandmænd, var huset allerede brændt ned. Denne gang beder Niger om hjælp tidligere i katastrofeforløbet, og vi kan derfor nå at redde mange, siger general-sekretær i CARE Danmark, Niels Tofte.
Han forklarer, at det er vanskeligt at yde den rette hjælp i den korrekte størrelsesorden, hvis ikke de nød-stedte landes rege-ringer anerkender behovet og beder det internationale samfund om støtte.
– Niger har brug for massiv hjælp. De officielle tal er, at 7,8 millioner vil sulte inden næste høst i september. Det er over halvdelen af landets befolkning. Når Niger nu beder om hjælp, så skal vi reagere – det gælder også den danske regering, anfører Niels Tofte.
Der er sult i Niger hvert år, men forskellen er, at langt flere vil blive ramt langt hårdere i år. Marianne Haahr, der er CARE Danmarks Niger-ekspert forklarer, at folk i har levet med sultperioder de sidste 10 år.
– Men i år er det værre. I år er det hungersnød. Fordi høsten de fleste steder svigtede totalt, så er befolkningen afhængige af at købe korn på markedet for penge, de færreste af dem har. Det er verdens fattigste land, og det er ikke kun befolkningen, der sulter. Der er kun nok græs til en tredjedel af landets kvæg, geder og æsler, siger Marianne Haahr.
Hun fortæller, at kornpriserne er 25 procent højere end de sidste fem år på grund af knaphed og spekulation. Derfor er 30 til 40 procent af landsbyernes indbyggere vandret væk til byerne eller nabolandene.
Marianne Haahr:
– Migrationen betyder, at der er færre munde at mætte hjemme og en spinkel mulighed for at skaffe lidt penge. Kvinder, børn og ældre er derfor ladt tilbage i landsbyerne. For at overleve skærer de ned på antallet af måltider og på kvaliteten. Vigtige proteinkilder som mælk og kød er for længst skåret fra. Det er bekymrende, når vi ved, at hvert tredje barn i Niger dør, inden det er fyldt 5.
– De er begyndt at spise vilde planter, såsom planten jiga, som ellers kun spises af kameler og græshopper. Når mennesker begynder at spise jiga, er det er tegn på krise.
CARE Danmark har siden høsten i september 2009 været bekymret for fødevaresituationen i landet. Regnen faldt så spredt, at Agadez by, som ligger på kanten af ørkenen, blev oversvømmet, mens de fleste andre steder i Niger fik så lidt regn, at flere landsbyer mistede størstedelen eller hele høsten.
CARE har været i Niger siden den første store hungersnød i 1974.
Yderligere oplysninger hos Marie Sisse Brown, CARE Danmark: tlf.
53 72 72 40 og e-mail [email protected]
