CARE: Klimaaftale skal tilgodese de fattigste – der må penge på bordet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Specialister og eksperter fra alle hjørner af CAREs globale organisation kommer nu til København for at kæmpe for, at de delegerede ikke glemmer de fattigste og mest sårbare mennesker i verden, når klimaaftalen skal forhandles på plads over de næste par uger, skriver CARE Danmark i en presseudtalelse fredag.

– I de seneste måneder har verdens regeringer kæmpet med hinanden om, hvem der skal betale hvem i kampen mod fremtidens klimaforandringer. Samtidig rammer klimaforandringerne lige nu millioner af verdens allerfattigste mennesker hårdt. De officielle delegationer i forhandlingerne opfører sig indtil videre som om, at disse mennesker ingenting betyder, siger Poul Erik Lauridsen, der står i spidsen for CAREs delegation i København.

Poul Erik Lauridsen understreger, at han indtil videre ikke har set nok politisk vilje til at opnå de 3 ting, som betyder mest for de mennesker, der er mest sårbare over for klimaforandringerne, selv om de har bidraget mindst til problemet – og det er:

1) en betydeligt lavere CO2-udledning;
2) et konkret løfte om penge nok til at løse problemet; og
3) investeringer i klimatilpasnings-arbejdet, der er målrettet de mest sårbare mennesker.

Fattige kvinder har ifølge CARE særdeleshed meget at vinde – eller tabe. De står ofte for det arbejde, der påvirkes mest af klimaforandringer, som at hente vand, samle brænde og tage sig af husdyr.

Og da kvinder er dem, der først og fremmest udfører landbrugsarbejdet og sørger for mad til familien, skal de også være i centrum for verdens løsning på klimaforandringerne. Samtidig er kvinder stærke spillere og rollemodeller, når klimaløsningerne skal føres ud i livet.

Omkostningerne til klimatilpasningsarbejdet afhænger af, hvor meget verdens ledere forpligter sig til at skære i CO2-udledningen: Små reduktioner øger i høj grad behovet for store investeringer i klimatilpasning.

En rapport fra Verdensbanken anslår, at omkostningerne ved klimatilpasningen i udviklingslandene ligger på 75 -100 milliarder dollars om året mellem 2010 og 2050.

Men ifølge CARE dækker dette tal på ingen måde de faktiske omkostninger ved klimaforandringernes konsekvenser, som f.eks. død, elendighed, ødelæggelse og tab af økosystemer.

– Vi kæmper for nye penge til klimatilpasningen i u-landene. Det er uacceptabelt, hvis man tager penge fra hospitaler og skoler og bruger dem til klimatilpasningsprojekter. Der SKAL nye penge på bordet, siger Poul Erik Lauridsen.

Forlader udviklingslandene forhandlingsbordet igen?

De kommende ugers forhandlinger betyder alt for nogle lande. Eksempelvis kommer delegationer fra lavtliggende østater for at forhandle om deres overlevelse.

Men de er ikke de eneste, der har meget på spil. Under de seneste klimaforhandlinger i Barcelona udvandrede de afrikanske lande fra forhandlingerne, da de industrialiserede lande ikke levede op til tidligere løfter.

– Vore kontakter i delegationerne fra u-landene fortæller os, at de er parate til at gøre det samme igen, medmindre deres fair krav kommer med i klimaaftalen, siger Poul Erik Lauridsen.

Han forklarer, at CARE i et forsøg på at give sårbare befolkningsgrupper en kraftigere stemme under forhandlingerne i København, har inviteret en række af sine partnere fra udviklingslandene.

– Det er en global aftale mellem regeringerne. Vi er nødt til at sørge for, at det ikke kun er regeringer, der får gavn af den. En bindende og fair aftale i København skal leve op til en række krav. Et af de vigtigste er, at den er fair over for de mennesker, der har bidraget mindst til klimakrisen – især kvinder og andre særligt udsatte grupper i Den 3. Verden, anfører Poul Erik Lauridsen.

CARE om CARE

CARE er en af verdens førende humanitære hjælpeorganisationer med mere end 60 års erfaring i at bekæmpe og forebygge global fattigdom. CARE arbejder med de fattigste befolkningsgrupper i 70 lande for at forbedre den basale sundhed og uddannelse, styrke livsgrundlaget og fødevaresikkerheden i landdistrikterne, øge adgangen til rent vand og sanitet og udvide de økonomiske muligheder.

CAREs langsigtede udviklingsbistand støtter lige nu over 55 millioner mennesker over hele verden. CARE hjælper verdens mest sårbare samfund med at tilpasse sig klimaforandringerne i kampen mod den voksende krise.

Yderligere oplysninger hos journalist og pressekoordinator i CARE Danmark, Marie Sisse Brown, tlf. 53 72 72 40 og e-mail [email protected]