Kommentar af Gunhild Lange Skovgaard, formand for CARE Danmark, om EUs landbrugspolitik i den seneste udgave af nyhedsbrevet, care-e-nyt
Indrømmet: Det er såmænd et reelt problem for sukkerroe-landmanden på Lolland, hvis han mister 130.000 kr. årligt i EU støtte. Så må han dreje nøglen om, og dermed står Danmark med endnu en landbofamilie i krise. Det fremgik af DRs TV-dokumentar ”Det dyre Sukker”, som blev sendt den 14. april.
Men det er så sandelig også et reelt problem, at ekstremt fattige landmænd i den tredje verden ikke kan sælge deres sukker og andre landbrugsprodukter, fordi butikshylderne i disse lande bugner med europæiske varer, som med EUs landbrugs- og eksportstøtte er langt billigere end de lokale varer.
Udsendelsen påpegede, at udviklingslandene kan producere sukker 3-4 gange billigere end europæiske landmænd. De har et perfekt klima, høj produktivitet og ekstremt lave lønninger – det optimale for dyrkning af sukkerrør.
Men når det europæiske overskudssukker strømmer til udviklingslandene, fratager det u-landene muligheden for at øge deres egen sukkerproduktion og samhandel landene imellem. De er ganske enkelt ikke i stand til at konkurrere med det landbrugsstøttede sukker fra EU.
CARE arbejder for at sætte de fattige familier i den tredje verden i bedre stand til at klare sig bl.a. gennem opbygning af bæredygtigt landbrug.
Derfor skærer det dybt i hjertet, når man gennem en sådan udsendelse oplever, hvordan bønderne må opgive deres sukkerproduktion, er tvunget til at slagte deres køer, fordi de ikke kan sælge mælken, og må opgive at sælge deres kyllinger, fordi markedet i forvejen oversvømmes af billigt fjerkræ fra Europa.
Udsendelsen fortalte, at EU har verdens højeste landbrugsstøtte på 317 mia. kr. årligt, og at hver eneste ko i Europa modtager 2 dollars om dagen i støtte fra EU. Det svarer til, hvad halvdelen af verdens befolkning lever for om dagen.
Mens EU yder landbrugsstøtte med den ene hånd, blev der i 2002 med den anden hånd givet en samlet u-landsbistand fra EU på 215 mia. kr. Mens den rige verden fortsætter sin overskudsproduktion, er bønderne i den tredje verden uden muligheder for at kunne sælge deres varer i Europa – det sørger importregler og toldmure for.
Resultatet er, at de fattige bønder i den tredje verden bliver endnu fattigere. Ikke så underligt, at nogle af dem til sidst tvinges på flugt fra sult og armod og søger mod det forjættede Europa.
Og når man ser det hele fra Syd med fattigdommen uden for egen dør og sætter tingene i perspektiv, er det ikke underligt, at den ghanesiske handelsminister i udsendelsen sagde: ”I må anerkende, at det I gør, er ikke at støtte en fattig bonde. Europas bønder er ikke fattige – jeg håber De er enig med mig – de er ikke fattige”.
Der må kunne findes en løsning, som er til gavn for både EUs bønder og u-landenes fattige. For CARE er der ingen tvivl om, at løsningen skal komme fra dem, der har overskud og muligheder. Og det har EU og alle os, der lever i lande, som har råd til at overproducere.
Derfor er vi meget enige med den danske regering i at arbejde for at ændre dette paradoks – og kan kun opfordre til at regeringen gør endnu mere for at omsætte de gode politiske intentioner til handlinger.
Den nuværende situation er absurd.
Den er med til at underminere effekten af bistanden, og den er urimelig over for den fattige befolkning i Syd.
Professor, overlæge, dr.med. Gunhild Lange Skovgaard har været formand for CARE Danmarks bestyrelse siden 1998.
