Få julegaven pakket ind af en kendis – Dansk Røde Kors indgår i nyt samarbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Når smykkefirmaet Georg Jensen slår dørene op for årets julehandel, vil kendte danskere stå klar til at hjælpe kunderne med gavebånd og julepapir. Og er julehumøret ekstra gavmildt, kan du runde juleindkøbene op og støtte Dansk Røde Kors, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Få julegaverne pakket ind af Sarah Zobel og Alexander Kølpin. Og gavebåndet sat på af Peter Frödin og Hella Joof. I år bliver julegaveindkøbene hos Georg Jensen spækket med kendisser, der hjælper med gaveindpakningen og skriver julehilsner til kunderne.

Glæd andre end de nærmeste
Og skal andre end de nærmeste have glæde af julegaverne, lancerer Georg Jensen i år kampagnen ’Rund op for Røde Kors’. Her får kunderne mulighed for at runde indkøbene op til nærmeste hundrede, nærmeste tusinde, eller så langt gavmildheden rækker og dermed støtte folk i nød. Alle ’oprundinger’ går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde med at hjælpe udsatte mennesker. Og for at understrege glæden ved at give fordobler Georg Jensen det indsamlede beløb.

Tid til næstekærlighed og nærhed
”Krisen har fået os til i endnu højere grad at se værdien i begreber som næstekærlighed, nærhed, omsorg og tryghed. I Georg Jensen har det helt konkret betydet ønsket om at give vores juletema ’Joy of Giving’ mere mening. Og det har vi opnået i samarbejde med Dansk Røde Kors,” siger administrerende direktør i Georg Jensen, Ulrik Garde Due.

To stærke brands mødes
Hos Røde Kors er man glade for samarbejdet. ”Vi glæder os meget til ’Rund op kampagnen’, og vi synes, at kombinationen af to så stærke brands som Dansk Røde Kors og Georg Jensen giver god mening. De har begge en lang historie, og er på hver deres måde virksomheder, der er både levende og relevante for samtiden,” lyder det fra Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Få en håndlavet dukke
Kunder, der runder op med mere end 100 kroner, modtager (så længe lager haves) Dansk Røde Kors’ unikke håndlavede juledukke ’Liv’. Alle dukker er strikkede af Røde Kors’ 4.400 frivillige nørklere. Det er muligt at runde julegaverne op til og med lillejuleaften, og resultatet af kampagnen offentliggøres tirsdag den 22. december.

– Se mere på Dansk Røde Kors’ hjemmeside www.drk.dk