Ny udgave af tekstsamling om humanitær folkeret

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udgivelse af tekstsamlingen “Humanitær Folkeret”

Torsdag, på 55. årsdagen for vedtagelsen af de 4 Genève-konventioner af 12. august 1949 om beskyttelsen af krigens ofre, har Regeringens Røde Kors-udvalg, hvis formandskab varetages af Udenrigsministeriet, udgivet en revideret og opdateret udgave af tekstsamlingen “Humanitær Folkeret”. Første udgave blev udsendt i 1985, fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeriet torsdag.

I den forbindelse udtaler Udenrigsminister Per Stig Møller (K):

– Danmark har altid tillagt den humanitære indsats til forsvar af krigens ofre særlig stor betydning. Kun gennem fuld respekt for den humanitære folkerets regler og grundlæggende principper kan vi sikre, at væbnede konflikter ikke udvikler sig til blodigt anarki.

– Udviklingen af den internationale retsorden er en hovedprioritet for den danske regerings udenrigspolitik. Det er derfor glædeligt, at den store internationale indsats på dette område i de senere år har skabt konkrete resultater indenfor den humanitære folkeret ikke mindst med etableringen af Den Internationale Straffedomstol.

Med udgivelsen af tekstsamlingen “Humanitær Folkeret” har Regeringens Røde Kors-udvalg givet alle danskere en enestående mulighed for at få indsigt i, hvorledes det internationale samfund søger at begrænse krigens skadevoldende konsekvenser og beskytte krigens ofre.

Med udgivelsen understreges endnu engang Danmarks fulde tilslutning til og respekt for den humanitære folkeret, herunder oplysningsforpligtelsen i Genève-konventionerne og tillægsprotokollerne om i fredstid såvel som under væbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet både i militære myndigheder og blandt civilbefolkningen til konventionerne og de grundlæggende principper i den humanitære folkeret.”

Tekstsamlingen “Humanitær Folkeret” udgives af Regeringens Røde Kors-udvalg, der er sammensat af repræsentanter fra Udenrigsministeriet (formand), Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Beredskabsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Dansk Røde Kors.

Tekstsamlingen gengiver 37 af de vigtigste konventioner og øvrige tekster på området og indeholder videre:

– en oversigt over den humanitære folkerets beskyttelsesmærker
– en fortegnelse over hvilke lande, der har tiltrådt de optrykte konventioner
– en oversigt med nyttige links på området, samt
– et stikordsregister til opslag i de enkelte konventioner.

I forhold til den tidligere udgave fra 1985 er der tilføjet en række væsentlige nye konventioner vedtaget af det internationale samfund og tiltrådt af Danmark, herunder Statutten for den Internationale Straffedomstol i Haag og Kulturbeskyttelseskonventionen af 1954.

Find tekstsamlingen på Udenrigsministeriets hjemmeside:
www.um.dk/Publikationer/UM/Dansk/Udenrigspolitik/HumanitaerFolkeret/index.asp>

Yderligere information fås hos formanden for Regeringens Røde Kors-udvalg, ambassadør Tyge Lehmann, tlf.: 33 92 03 20.