Amnesty: Vold mod kvinder bredt accepteret i Tyrkiet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det anslås, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle tyrkiske kvinder er ofre for fysisk vold i familien; ligesom kvinder andre steder i verden bliver de slået, voldtaget og i nogle tilfælde dræbt eller tvunget til at begå selvmord. Det konkluderer Amnesty International i en ny rapport, meddeler organisationen i en pressemeddelelse onsdag.

Rapporten, Turkey: Women confronting family violence, gennemgår årsagerne til volden mod kvinderne i familien. Rapporten opregner individuelle voldssager, identificerer gerningsmændene og fremhæver en række ikke-statslige kvindeorganisationers arbejde.

– Familiemedlemmers vold mod kvinder spænder bredt og omfatter både verbal og psykologisk vold, slag, seksuel vold og drab, siger Amnesty International.

Nogle former for vold bygger på traditionsbundne skikke og vaner. Det gælder bl.a. æresdrab og tvangsægteskaber. Kvinder, som tilsyneladende har begået selvmord, er i virkeligheden blevet ombragt af familiemedlemmer.

– Kvinder nægtes ligeret med mænd i alle livets aspekter. I denne voldelige kultur rammes de både som ofre for volden og de nægtes adgang til retssystemet, siger Amnesty International.

– Vold mod kvinder er bredt accepteret både hos ledere fra lokalsamfund og på højeste niveau af regering og dommere. Myndighederne gennemfører sjældent indgående undersøgelser af klager over voldelige overfald, mord eller hvad der tilsyneladende ser ud som selvmord. Selv om der er gjort tiltag til at stoppe domstolenes reduktion af straffen for dem, der har begået voldtægt, hvis de lover at gifte sig med deres offer, så eksisterer denne praksis stadig, hedder det.

Regeringen har ikke formået at sikre en effektiv håndhævelse af lovgivningen, og Amnesty International frygter, at yderligere reformer også vil blive modarbejdet af domstolene og andre dele af det strafferetslige system.

– Den tyrkiske regering har pligt til at beskytte kvinden mod vold begået både af statsansatte såvel som private og grupper. Den skal ifølge international lovgivning sikre kvindens ret til lighed, frihed, sikkerhed samt beskytte hende mod diskrimination, tortur og nedværdigende behandling, anfører Amnesty International.

Amnesty opfordrer regeringen i Ankara til at sikre at :
– kvinderne kan modtage den nødvendige beskyttelse i form af husly, juridisk og sundhedsmæssig assistance, erstatning og oprejsning;
– anklagere og politi rejser tiltale mod dem, der begår vold mod kvinder;
– der foretages omfattende undersøgelser og statistisk overvågning af de tilfælde der forekommer af vold mod kvinder;
– lovgivningen om beskyttelse af kvinderne bliver håndhævet efter reglerne;
– kvindesagsgrupper og andre ikke-statslige organisationer modtager støtte til deres arbejde for at fjerne diskrimination og vold mod kvinder.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65