Kontrollen af våbeneksporten i det udvidede EU er ineffektiv. Nye strenge regulativer er bydende nødvendige for at beskytte menneskerettighederne og sikkerheden, hedder det i en ny rapport fra Amnesty International.
Våben og sikkerhedsudstyr fra EU medvirker til alvorlige overgreb på menneskerettighederne og udgør samtidig en potentiel trussel om overgreb i endnu større målestok. De største våbeneksportører i EU – Frankrig, Tyskland, Italien, Sverige og Storbritannien – står for en tredjedel af våbenhandelen i verden. Med 10 nye medlemsstater, har EU nu over 400 våbenfirmaer i 23 lande, næsten lige så mange som i USA.
I en ny rapport fra Amnesty International, “Undermining Global Security: The European Unions arms exports”, påpeges alvorlige mangler i EUs våbenkontrolaftaler, især EUs etiske retningslinier for våbeneksport fra 1998, skriver Amnesty Danmark i en pressemeddelelse fredag.
Rapporten opfordrer EU til at styrke og udvide de retningslinjer, der skal forebygge den uansvarlige eksport af overskydende våben, våbenkomponenter og sikkerhedsudstyr, såvel som bevillinger til våbenproduktion og våbentransport i tredjelande.
– Det udvidede EU har mulighed for at gå forrest i arbejdet for at skabe positive forandringer på området. Men for at gøre det må EU skabe orden i eget hus, siger Amnesty International.
Rapporten udpeger væsentlige svagheder, udeladelser og smuthuller i kontrollen af EUs våbeneksport, herunder:
Et italiensk joint venturefirmas fremstilling af biler til brug for mobile henrettelseskamre i Kina.
Storbritanniens eksport af motorkomponenter til kinesiske militærfly på trods af EUs våbenembargo af Kina.
Mangel på kontrol af den store handelstransport gennem Holland, som tillader eksport af pansrede køretøjer til Israel på trods af, at de bliver brugt mod civile.
Overførslen af overskydende tjekkiske og polske våben til regeringer som den i Yemen, der er kendt for at omdirigere våben til tredje lande.
Spanske satellitter til brug for efterretningsarbejde, militær udstyr og træning er lovet til Colombia, på trods af bekymring for at regeringen i landet er med til at forværre menneskerettighederne.
Et tysk teknologifirmas levering af overvågningsudstyr til Turkmenistan, på trods af at landets regering historisk har brugt den slags til politisk undertrykkelse.
Franske helikoptere og enkeltdele er produceret med licens i Indien og leveret til Nepal, hvor væbnede styrker har brugt helikopterne til at skyde og dræbe civile.
Danmark nævnes bl.a. i rapporten i forbindelse med salg af politipistoler i 2001 og salg af rifler fra hæren i 1999.
EU har i år lovet en komplet gennemgang af dets etiske retningslinjer for våbeneksport. Et møde fredag i EUs våbenkontrolkomite COARM er sidste del af denne proces.
Amnesty International er bekymret for, at gennemgangen ikke vil blive bred og dyb nok til at fjerne de alvorlige mangler, som medfører overgreb på menneskerettighederne. Organisationen opfordrer ligeledes EU til at arbejde for en juridisk bindende global våbenaftale, som kan styrke EUs retningslinjer.
Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65
