Amnesty: Ros til FN-beslutning om virksomheders sociale ansvar

Redaktionen

På et regeringsmøde tirsdag i FNs Menneskerettighedskommission i Geneve understreges for første gang den betydning, som kommissionen tillægger virksomheders ansvar for menneskerettighederne.

– Det er første gang, at FNs Menneskerettighedskommission har sat virksomheders ansvar på dagsordenen, siger Amnesty International i en udtalelse og fortsætter:

– Vi tror, det vil markere et positivt skridt på vejen til at sikre større beskyttelse af arbejdere og samfund, og at det vil hjælpe virksomheder med at sikre, at bl.a. manglende sikkerhedsforanstaltninger og underleverandørers aktiviteter ikke fører til brud på menneskerettighederne, hedder det i en pressemeddelelse udsendt torsdag.

I beslutningen anmodes FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder om at udarbejde en rapport, som skal udstikke omfanget og de lovmæssige rammer for alle eksisterende initiativer og standarder for virksomheders ansvar i forbindelse med menneskerettigheder.

I den vedtagne beslutning opfordrer regeringerne i Kommissionen til, at alle relevante interessepartnere inddrages i udarbejdelsen af rapporten. Amnesty International påtænker selv at bidrage til rapporten og anmoder om, at høringsprocessen bliver gennemført som en åben gennemskuelig proces med inddragelse af alle parter.

Amnesty International noterer sig, at normerne allerede prøvekøres/testes af en gruppe førende virksomheder, og ser frem til, at Højkommissariatet kan drage fordel af deres erfaringer i arbejdet med rapporten.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65