Amnesty i web-aktion for Guantanamo-fanger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Med en ny webaktion gør Amnesty International det nu muligt for danskerne at reagere på behandlingen af fangerne på USAs Guantanamo-base i Cuba. Her sidder ca. 660 mennesker fra 40 nationer indespærret på ubestemt tid og uden rettigheder. Blandt dem er en dansk statsborger og børn helt ned til 13 år, skriver Amnesty Danmark i en pressemeddelelse fredag.

På adressen www.amnesty.dk/kampagner/guantanamo kan man hente og sende et appelbrev til USAs præsident George W. Bush og en underskriftsindsamling, som specielt handler om de fængslede børn. Her kan man også læse om fangernes situation, baggrunden for aktionen og få adgang til relevante konventioner.

Amnesty International fordømmer USAs omgang med de internationale konventioner og forlanger, at fangerne enten løslades eller stilles for en domstol. Samtidig opfordrer organisationen andre lande til ikke at give køb på konventionerne, når og hvis de laver særaftaler med USA.

Amnesty International har opfordret den danske regering til at sikre, at såvel den danske statsborger som alle øvrige tilfangetagne behandles i overensstemmelse med gældende international lovgivning, men indtil videre uden de store resultater. Dog erkender udenrigsminister Per Stig Møller, at situationen er uholdbar, skriver Amnesty.

Ingen af de tilbageholdte har haft adgang til domstole og advokater eller mulighed for besøg fra pårørende. Derudover kan de fleste af fangerne se frem til fængsling på ubestemt tid og mulighed for en retssag ved en militærdomstol, der har mandat til at udstede dødsstraf uden ret til appel.

For Guantanamo-fangerne giver den internationale lovgivning 3 klare muligheder:

– Hvis der er tale om krigsfanger, der ikke er anklaget for noget kriminelt, skal de frivilligt kunne vende tilbage til deres hjemland nu, da krigen i Irak er slut. Dette skal være under forudsætning af, at der ikke er risiko for, at de bliver udsat for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i hjemlandet.

– Er de tilfangetagne under anklage for kriminelle handlinger, skal de stilles for en domstol indenfor en rimelig tidsramme.

– Er der tvivl om en tilfangetaget krigsdeltagers status, skal den pågældende behandles som krigsfange, indtil hans status er afgjort af en uafhængig domstol

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65