Velgørenhed via computer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et nyudviklet dansk computerprogram kan hjælpe danskerne med at gøre en god gerning, når julemåneden snart begynder, skriver internetportalen engodsag.dk i en pressemeddelelse onsdag.

Gennem Det Gode Program, som programmet hedder, kan folk støtte en valgfri velgørende organisation uden at det koster en krone. Det Gode Program er en lille fil, der hentes på hjemmesiden engodsag.dk, hvor man kan se, hvilke firmaer, der er med, samt hvor stort et beløb, de involverede firmaer støtter med.

Et simpelt regnestykke siger, at hvis man køber for 5.000 kr., støtter man gennemsnitligt organisationerne med 500 kr. – det er butikkerne og ikke forbrugerne, som donerer dette beløb. Vælger 10.000 danskere at downloade programmet op til jul, kan de altså med deres julehandel på nettet (hvis de handler for 5.000 kr.) støtte med i alt 5 mio. kr. til organisationerne – penge der går ubeskåret videre, hedder det.

Filen vil kun være aktiv, når man handler i en af de 250 e-butikker, der er med i projektet. Det er bl.a. Dell, Amazon og Sterling.

Man kan støtte i alt 67 tilmeldte velgørenhedsorganisationer, anføres det.