Velgørenhedssite støtter kontroversielle organisationer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Velgørenhedssitet engodsag.dk donerer penge til organisationer, der støtter anti-abort og omvending af homoseksuelle, skriver dagbladet Information onsdag

Blandt de 134 organisationer, som sitet støtter, finder man bl.a. Retten til liv, en forening imod fri abort, og Foreningen Agape, en kristen forening, der er holder kurser for at omvende homoseksuelle.

– engodsag.dk sender et dårligt signal ved fortsat at have Foreningen Agape på sin liste, siger George Hinge, der er kirkepolitisk talsperson i Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Han har forgæves rettet henvendelse til engodsag.dk. – Jeg fremførte, desværre uden held, at en forening ikke behøver at repræsentere en god sag, blot fordi den er lovlig. George Hinge har foreslået engodsag.dk at udarbejde et etisk kodeks for hvilke organisationer, man vil støtte.

Medstifter af engodsag.dk, Mads Ellegaard, afviser kritikken. Han definerer “en god sag” som “en velgørende organisation, der er godkendt som indsamlingsorganisation af den danske stat”, anfører Information.