Ny evaluering: NGOerne gør det godt, når de støtter “folkelig deltagelse og demokrati”- men usikkert hvor meget det har gavnet de fattige

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En ny eksamination (evaluering) af de danske u-landsorganisationers indsats i 2 udvalgte afrikanske lande når frem til, at de såkaldte NGOer bidrager til at styrke folkelig deltagelse og demokratisk udvikling gennem deres samarbejde med partnerorganisationer.

Der er især skabt resultater på lokalt plan, men også fundet eksempler på, at NGOerne og deres samarbejdspartnere har bidraget til ændringer i f.eks. national lovgivning og politik, skriver udenrigsministeriet på sit website mandag.

Det er nogle af konklusionerne i den nye evaluering af støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien, som nu er offentliggjort.

DRUKNER INDSATSEN FOR DE FATTIGE I ET HAV AF “FORTALERVIRKSOMHED”?

Hvor meget de danske organisati-oner reelt har gavnet de fattigste får dog lov at stå noget hen i det uvisse.

Som det hedder: “Indsatserne retter sig generelt mod at forbedre vilkårene for de fattige, men det er svært at måle, hvor meget de kon-kret har bidraget til at reducere fattigdommen”.

Udenrigsministeriet er godt klar over, at det er en væsentlig hage og skriver i sit svar på evalueringens anbefalinger bl.a.:

“I forhold til overvejelserne om det vanskelige ved at måle fattigdoms-reduktion ønsker Udenrigsministeriet… at fremhæve, at både den tidligere og den opdaterede Civilsamfundsstrategi baserer sig på en antagelse om, at et stærkt og frit civilsamfund skaber bedre muligheder for både individuel og kollektiv deltagelse i socioøkonomisk og politisk udvikling – noget der igen ses som en forudsætning for langsigtet bekæmpelse af fattigdom i dens mange former”.

Med andre ord: Det er OK at hjælpe de fattige indirekte via et “stærkt og frit civilsamfund”. Så får de det bedre, om ikke her og nu, så engang på langt sigt.

Kritikere har gjort gældende, at mange NGOers indsats for at ophjælpe u-landenes fattige direkte og konkret i de senere år mere eller mindre er druknet i et hav af “fortalervirksomhed” og andre demokrati-øvelser, som nyder fremme, når man søger penge i Danida.

Evalueringen fokuserer på danske NGOers støtte indenfor det overord-nede tema “Folkelig deltagelse og demokratisk udvikling” – et område, der står centralt i Civilsamfunds-strategien, som beskriver de ledende principper for dansk støtte til civilsamfundet i evalueringsperioden.

Mere konkret ser evalueringen på danske NGOers indsats i Ghana og Etiopien; 2 afrikanske lande, hvor der er store forskelle på spillerummet for civilsamfund og NGOer.

Evalueringen viser, at disse rammebetingelser har stor betydning for, hvordan NGOerne arbejder. En stribe danske af slagsen arbejder i de 2 lande, og evalueringen ser på et udvalg af organisationer og aktiviteter.

Evalueringen konkluderer, at der er skabt en bred vifte af resultater, som bidrager til at styrke folkelig deltagelse og demokratisk udvikling i begge lande.

TALERØR FOR MARGINALISEREDE GRUPPER

Resultaterne spænder fra opbygning af lokale organisationers kapacitet til at fungere som “talerør” for marginaliserede grupper, til styrkelse af kvinders rolle som sociale og politiske aktører og forbedring af samspillet mellem lokale myndigheder og borgere.

Der er især opnået resultater på lokalt niveau, men der er også eksempler på, at danske NGOer og deres samarbejdspartnere har bidraget til ændringer af f.eks. lovgivning på nationalt plan.

Evalueringen fremhæver, at NGOernes indsats har styrket de lokale samarbejdspartnere, så de organisatorisk er bedre i stand til at klare sig selv, men det nævnes også, at det er vanskeligt at sikre, at samarbejds-partnerne finansielt kan stå på egne ben.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) siger: – I mange udviklingslande er der hårdt brug for at styrke civilsamfundet. Det er derfor meget tilfredsstillende, at evalueringen viser, at de danske NGOer bidrager til at styrke folkelig deltagelse og demokrati. Særligt lægger jeg mærke til, at det er lykkedes at styrke kvinders deltagelse i samfundslivet.

– Desværre er der for tiden en tendens i mange lande til at begrænse NGOernes og civilsamfundets råderum, og derfor er det opmuntrende, at danske NGOer formår at skabe resultater også under vanskelige betingelser, anfører hun.

Ca. 15 procent af den danske bilaterale bistand gives gennem NGOerne (inklusive støtte til humanitære indsatser). Overordnet set fordeles støtten til rammeorganisationer, projektbærende organisationer og minipuljer, og alle 3 typer er med i evalueringen.

I udvalget af indsatser, som er sat under evaluerings-lup, er der bl.a. lagt vægt på at inddrage de danske NGOers vigtigste partnerorganisationer og se på, hvad de gør i både land og by.

Følgende danske NGOer indgår i evalueringen: IBIS, CARE Danmark, Ghana Venskabsgrupperne, Ulandssekretariatet, Dansk Handicap Forbund – Ungdomskreds, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Afrika InTouch, Dansk Ethioper Mission (DEM). Derudover indgår i alt 22 partnerorganisationer i de 2 undersøgte u-lande.

Evalueringen er gennemført fra januar til oktober 2009 af konsulenter fra Nordic Consulting Group (NCG) under ledelse af Anne-Lise Klausen, partner i NCG.

Rapporten er tilgængelig og kan downloades fra internettet via www.evaluering.dk eller www.evaluation.dk – Direkte link er http://www.um.dk/en/menu/DevelopmentPolicy/Evaluations/Publications/ReportsByYear/2009/200907ThematicEvaluationofSupportbyDanishNGOstoCivilSocietyinGhanaandEthiopia.htm

Yderligere oplysninger hos chefen for Danidas evalueringskontor, Ole Winckler Andersen, tlf.: 33 92 02 36 og e-mail [email protected]