Danske penge skal gøre kvinder og børn sundere i Liberia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) har netop afsat 400.000 Danida-kroner til et 3-årigt projekt i Liberia i Vestafrika.

Projektet går ud på at opbygge en primær sundhedstjeneste for kvinder og børn i Curran Lutheran Hospitals opland i det nordlige Liberia. Det sker efter ansøgning fra hospitalet og Dansk Ethioper Mission (DEM), skriver DEM i en pressemeddelelse tirsdag.

Formålet med projektet er at give de cirka 14.000 kvinder i den fødedygtige alder og omkring 10.000 børn (fra nul år til slutningen af skolealderen) i afsides egne af Lofa Amt i det nordlige Liberia adgang til primær sundhedstjeneste i tilknytning til Curran Lutheran Hospital som ejes af Den lutherske Kirke i Liberia.

Hjælp til et sundere liv

Kvinder og børn er den primære målgruppe for projektet som handler om at give dem et bedre helbred nu, og på lidt længere sigt vil det forhåbentligt hjælpe med til at en liberianer vil kunne se frem til at leve længere end de 41,4 år som er den nuværende forventede levetid i landet.

Projektet fokuserer på 2 felter:

1. Reducere sygelighed og dødelighed blandt mødre og børn under 5.På grund af manglende sundhedstilbud, fejlernæring mv. dør mindst 580 fødende kvinder pr. 100.000 levendefødte børn. Og hver gang der bliver født 1.000 levende børn i Liberia, er der 135 dødfødte børn.

2. Forbedre skolebørns helbredstilstand. I forvejen har Liberia intet forebyggende sundhedstilbud til hovedparten af børnene i skolealderen.

Den sekundære målgruppe er hospitalets opsøgende medarbejdere, lokale samfundsledere, kvindeledere, traditionelle fødselshjælpere og lokale sundhedsmedarbejdere. Gennem træning uddannes disse nøglepersoner til at blive aktive medspillere i – og ambassadører for – det nye sundhedsprogram.

Curran Lutheran Hospital
Curran Lutheran Hospital ejes af Den lutherske Kirke i Liberia som Dansk Ethioper Mission har arbejdet sammen med siden 1980.

Siden 1970 har hospitalets opsøgende team ydet primær sundhedstjeneste til afsides landsbyer i Lofa Amt i det nordlige Liberia. Borgerkrigen i Liberia afbrød dog alt sundhedsarbejde fra 1993 til 1997. Straks, da der var håb om en mulig fred, genoptog teamet arbejdet med primær sundhedstjeneste og blev ved med det også under borgerkrigens sidste periode.

Nu har hospitalet en vision at blive center for en fortrinlig primær sundhedstjeneste med vægt på mødres og børns helbred.

Yderligere oplysninger hos Missionssekretær Erik Wengel, tlf. 74 56 22 33, [email protected]

Dansk Ethioper Mission er et folkekirkeligt missionsselskab, der arbejder i Etiopien og Liberia. Gennem samarbejdskirkerne i Afrika støtter Dansk Ethioper Mission bl.a. socialt hjælpearbejde for kvinder og gadebørn, bibeloversættelse, undervisning, sundhedsarbejde, præsteuddannelse, freds- og forsoningskurser, administration og kapacitetsopbygning.

Budget i 2006: 7,2 millioner kr. 12 ansatte og 7 volontører i Afrika. 4 ansatte på sekretariatet i Christiansfeld.

DANSK ETHIOPER MISSION – DANISH EVANGELICAL MISSION, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld, [email protected] . www.dem-dk.dk Tlf./phone: 74 56 22 33.