Investeringsforening får påtale for “falsk” grøn markedsføring

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sydinvest har fået en påtale fra Finanstilsynet for sin markedsføring af investeringsforeningen Klima & Miljø, skriver vagthunden Danwatch i en pressemelding fredag.

Finanstilsynet anfører, at det ikke var i orden, at Sydin-vest markedsførte Klima & Miljø som “grøn” uden at fortælle, at der blev investeret i uranminer og kulkraft.

I påtalen hedder det bl.a., at Sydinvest har markedsført Klima & Miljø i strid med god skik for investeringsforeninger, og at de billeder, der blev brugt i brochuren for afdelingen, ”ikke på dækkende måde illustrerede afdelingens investeringer”.

Påtalen får ikke de store konsekvenser, da Sydinvest på baggrund af omtalen i efteråret 2009 allerede har ændret markedsføringen, så brochurerne for Klima & Miljø nu også viser billeder af højspændings-ledninger og atomkraftværker.

Under optakten til klimatopmødet i efteråret 2009 lan-cerede Sydinvest en storstilet rekla-mekampagne, hvor man markedsførte et nyt grønt inve-steringsprodukt – afdelingen Klima & Miljø. En del af kampagnen var en brochure med bil-leder af vindmøl-ler, solceller og legende børn.

DanWatchs undersøgelse, der blev bragt i MetroXpress, afslørede, at hver femte virksomhed i porteføljen Klima & Miljø var involveret i kulkraft, atomenergi eller minedrift. Det var langt fra det billede, som Sydinvest tegnede i deres markedsføring af afdelingen, hvor Klima & Miljø blev fremstillet som miljørigtig og ”en billet til grønnere afkast”.

Miljømedarbejder i Forbrugerrådet Claus Jørgensen kaldte efter afsløringen Sydinvests markedsføring for ”klokkeklar vildledning”. Forbrugerrådet anmeldte derefter Sydinvest til Forbrugerombuds-manden for falsk grøn markedsføring. Det har nu fået Finanstilsynet til at komme med en påtale til Sydinvest.

Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet mener dog, at påtalen til Sydinvest kan bruges i det fremadrettede arbejde, hvor Forbrugerombudsmanden har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på etik og miljø i markedsføring. Han mener, at påtalen understreger, at Sydinvest gik over stregen i deres markedsføring af Klima & Miljø, og at afgørelsen sætter en grænse for, hvor langt firmaer må gå i deres markedsføring af produkter som ”grønne”.

– Påtalen er et godt eksempel på, at der er grænser for, hvad man må sige for at markedsføre et produkt uden at kunne komme med den fornødne dokumentation, udtaler Claus Jørgensen.

Sydinvest har valgt en noget anden vinkel på afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden.

Under overskriften ”Ingen påtale af investeringerne i Sydinvest Klima & Miljø”, fastholder Direktør Eskild Bak Kristensen, at han ikke er i tvivl om, at indholdet i porteføljen gavner klimaet.

Dog beklager han, hvis Sydinvest i den oprindelige markedsføring har givet et forkert indtryk af investeringerne i afdelingen, samtidig med at han hilser Forbrugerombudsmandens nye udkast til vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføring velkommen.