Nyt magasin ud mandag: FairNok

Redaktionen

Max Havelaar lancerer nu et nyt dansk forbruger- og livsstilsmagasin.

Mandag (16. okt.) kom ”FairNok” på gaden for første gang. Det er et magasin til mennesker, der “tænker over verdens tilstand, og gerne vil gøre en forskel”, hedder det i en pressemelding fra organisationen.

Judith Kyst, generalsekretær i Max Havelaar, forklarer baggrunden for magasinet således: – I FairNok vil vi fortælle de gode historier, der gemmer sig bag de Max Havelaar-mærkede produkter. Vi vil med en optimistisk, nytænkende og lidt humoristisk tilgang skabe et seriøst magasin, som både giver læserne oplevelser og information.

FairNok er et gratismagasin, der udkommer i 100.000 eksemplarer 4 gange om året.

Magasinet kan tages med hjem i Irma og Superbrugsen samt inden længe i caféer og virksomheder, som har Max Havelaar-mærket kaffe. Det finansieres gennem annonceindtægter.

Redaktør for magasinet er Julie Bondo Graversen, som er bladuviklingschef i design- og produktionsvirksomheden Datagraf. Datagraf står desuden for grafik og tryk.