Hård opbremsning for Fair Trade

Forfatter billede

Mens væksten i salget af Fair Trade-mærkede varer lå på hele 40 procent i 2008, kom danskerne kun 7 pct. flere “solidaritets-varer” fra Fair Trade Mærket i indkøbskurven i 2009, skriver Berlingske Tidende torsdag.

Organisationens generalsekretær, Judith Kyst hæfter sig dog i en pressemelding ved, at man “trods recession og en tilbagegang for dagligvarehandlen kom ud af året med en estimeret vækst på 7 pct. målt på baggrund af rapporteret salg fra leverandørerne. Det skal holdes op mod et omsætningsfald på omkring 3 pct. i dagligvarehandlen i 2009 og generel øget økonomisk tilbagehol-denhed hos danskerne”.

Fairtrade Mærket Danmark står for mærkningsordningen her i landet:

Judith Kyst siger videre i pressemeldingen:

– Det er fantastisk at opleve, at dansker-nes opbakning til Fairtrade bare stiger og stiger – ikke kun i holdnin-ger, men også hand-linger. I en tid, da mange bundlinjer bløder, er det meget opløftende.

Den samlede omsætning af Fairtrade-mærkede varer, baseret på rapporteret salg fra leverandørerne, ender på ca. 405 millioner kr. i 2009. Dermed har Fairtrade rundet endnu et hundredetusinde-hjørne og nærmer sig hastigt den halve milliard i årlig omsætning.

– Fairtrade er gået fra at være en trend til at blive mainstream og dermed en fast del på mange danskeres indkøbslister. Der er ikke længere tale om et nichemarked men om en håndfast størrelse på det danske dagligvare-marked, siger Judith Kyst.

Væksten skyldes ikke mindst, at flere danskere har fået øjnene op for Fairtrade, og at flere virksomheder vælger at føre et eller flere produkter med Fairtrade-mærket.

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at over 70 procent af danskerne kender Fairtrade-mærket og 40 pct. ofte køber Fairtrade.

I løbet af det seneste år har flere virksomheder valgt at satse på Fairtrade. 7-Eleven har indført 100% Fairtrade-mærket kaffe i sine butikker. Ben&Jerrys overgår til 100% Fairtrade på sine is. Coop har vedtaget en ansvarlighedspolitik, der skal fordoble salget af Fairtrade over de kommende 3 år.

– Når store virksomheder og butikker vælger at satse på Fairtrade, så flytter det virkeligt noget. Fairtrade er brudt igennem, der hvor der for alvor ryger varer over disken. Alt sammen til gavn for de mange bønder og plantagearbejdere, som Fairtrade støtter, hver gang der lægges en vare på kassebåndet, siger Judith Kyst i pressemeldingen.