Institut for Menneskerettigheder (IMR) støtter udviklingsministeren i, at Danmark ikke bør afskrive hjælp til lande, hvor børnearbejde foregår. Men målet må stadig være at bekæmpe børnearbejdet og holde barnets interesser for øje, fastholder instituttet.
Udviklingsminister Søren Pind er ikke galt afmarcheret, når han siger, at Danmark godt kan støtte udviklingslande, hvor børnearbejde finder sted, lyder det fra IMR.
For selvom FN’s Børnekonvention fastslår, at børn ikke må udnyttes økonomisk, skal dette ses i lyset af, hvad der er i barnets bedste interesse. Det påpeger instituttets vicedirektør, Charlotte Flindt Pedersen:
– Det savner mening helt at udelukke hjælp til de modtagerlande, hvor børnearbejde foregår, fordi der nogle steder er tale om et nødvendigt onde. Selvfølgelig er børneslaveri ikke i orden og skal bekæmpes. Men i andre tilfælde får børnene både mulighed for at gå i skole og arbejde, og de yder et vigtigt bidrag til familiens opretholdelse. Her kan alternativet være mere fattigdom, kriminalitet og prostitution, og så er det faktisk i barnets bedste interesse at arbejde, så længe arbejdsvilkårene er i orden, siger Charlotte Flindt Pedersen.
Fokuser på årsagerne
Hun understreger dog, at børnearbejde ikke må blive et mål i sig selv. Danmark skal med andre ord ikke bidrage til at udvikle en kultur af uacceptabel børnearbejde i tredjeverdenslande.
– Vi skal derimod udvikle landene og give børnene en bedre fremtid. Derfor skal udviklingsarbejdet også adressere årsagerne til børnearbejdet, f. eks. gennem dialog med modtagerlandet og virksomheder. Her må vi fastholde, at uddannelse, familie og børnenes mulighed for at lege er vigtige forudsætninger for, at de kan blive en fremtidig ressource for landet og få et liv med mulighed for indflydelse på deres egen livssituation.
– Det endelige mål må jo være at få børnene ud af børnearbejdet, for de kan ikke være med til at udvikle landet, hvis de fastholdes i børnearbejde, siger vicedirektøren, der derfor kalder det en ”forsigtig opbakning” til udviklingsministeren.
Hun savner nemlig mere information om, hvordan han har tænkt sig at sikre børnenes positive udvikling.
– F. eks. er det vigtigt, at Danmark indgår dialog med modtagerlandene om børnearbejde. Vi skal ikke stille ultimative krav om, at det slet ikke må finde sted. Men vi kan i dialog med landene formulere nogle strategier for, hvordan man på sigt kommer børnearbejdet til livs, slutter hun.
