Barsk plakat vinder børnekonkurrence

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

De sidste fem måneder har stået på kreativ kappestrid for mange hundrede danske skoleelever fra hele landet. De har nemlig deltaget i en plakatkonkurrence udskrevet af Europa Kommissionen og det danske Institut for Menneskerettigheder.

Første, anden og tredjepladserne inden for to forskellige alderskategorier er i dag blevet udpeget af konkurrencens jury. Og vinderplakaten i kategorien 10-14 år er gået til en gruppe skoleelever fra Friskolen Østerlars på Bornholm. De synes, det har været både sjovt, lærerigt men også lidt svært at deltage i konkurrencen.

– Vi har lært meget om, hvordan man laver en plakat, fx at gøre det mere enkelt. Men vi har også lært rigtig meget om børns rettigheder. Det har været rørende at læse om, hvor svært nogen børn har det, fortæller Iris Nielsen og Frederik Overgaard fra Østerlars Skolen. Og de er enige om, at også andre skolebørn burde prøve kræfter med konkurrencen.

– Det er helt klart noget andre børn skulle prøve, man lærer så meget af det, tilføjer Marie Nielsen og Lena Pohlent.

Eleverne fra Friskolen Østerlars har åbenbart lært så meget, at deres plakat ifølge dommerkomiteen fortjener en førsteplads ”fordi den på barsk vis illustrerer ømhed og sårbarhed og alle børns ret til at blive beskyttet særligt mod vold”.

Plakatkonkurrencen blev skudt i gang i november 2009 i anledning af FN’s Børnekonvention, der fyldte 20 år.

VINDERNE
10-14 årige
1. pladsen: Friskolen Østerlars, hold: “Lighed”
2. pladsen: Broager Skole, hold: “Broagerskole 1”
3. pladsen: Dacapo Børnebilledskole

15-18 årige
1. pladsen: Ishøj Ungdomsskole, hold: “Tegne Male hold”
2. pladsen: Eisbjerghus Efterskole, hold: “OS”
3. pladsen: Albertslund Billedskole, hold: “tcamaf”

Se plakaten og læs hele artiklen på menneskeret.dk.