Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København står i samarbejde med det Jordanske menneskeretscenter, National Centre for Human Rights (NCHR), i spidsen for det første internationale dialogmøde om anti-terrorlovgivning og dens indflydelse på menneskerettighederne. Mødet finder sted 18.-19. april i Jordans hovedtad, Amman.
IMR har i længere tid samarbejdet med det jordanske center om etablering af en arabisk – europæisk dialog-platform for nationale menneskeretsinstitutioner.
Formålet med dialogmødet er bl.a. at indsætte det arabisk-europæiske politiske krydsfelt i en international menneskeretlig dialog, hvorfor bl.a. Gianni Magazzeni, FN chef for menneskerettigheder samt leder af FN-missionen i Irak, vil tale om OHRHRs rolle i kampen mod terror,
Herefter sættes der fokus på anti-terrorlovgivningens til tider anstrengte forhold til forsamlingsfrihed, ikke-diskrimination samt retten til retfærdig rettergang.
Mødet er det første af sin art på højt politisk niveau. Andre talere er bl.a. tidligere generalsekretær for FN, Boutros Boutros-Ghali, formand for National Council for Human Rights i Egypten, Ahmad Obeidat, formand for NCHR og tidligere jordansk premierminister, IMRs direktør Morten Kjærum samt repræsentanter fra arabiske såvel som europæiske nationale menneskeretsinstitutter.
Det første forberedende møde blev holdt i Amman fra 27. februar til 1. marts. Her deltog repræsentanter fra nationale menneskeretsinstitutioner i Marokko, Egypten, Palæstina, Qatar, Jordan og Grækenland samt fra den saudiarabiske menneskeretskomité og Yemens ministerium for menneskerettigheder.
Kontaktpersoner: Morten Kjærum 40 32 52 99 og Birgit Lindsnæs 32 69 88 59 (direkte)
Yderligere oplysninger på
http://baqaacamp.blogspot.com/2007/03/arab-european-human-rights-dialogue.html eller ved at kontakte Maria Fahmy på [email protected]
Klaus Slavensky, chef for Informations- og uddannelsesafdelingen, Institut for Menneskerettigheder, Tlf. 32 69 88 32, Mobil 20 61 19 50, Strandgade 56, 1401 Kbn K