S og R i fælles “Irakisk Initiativ”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danmark bidrager bedst til at hjælpe Irak ved at tilbyde hjælp og assistance til den langsigtede genopbygning af landet frem for patruljering i ørkensandet i det sydlige Irak. Derfor foreslår Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre en “konkret, konstruktiv og ambitiøs plan for Danmarks bidrag til genopbygning af Irak”, hedder det i et oplæg fra de 2 partier, dateret den 5. maj.

Partierne vil afsætte yderligere 250 mio. kr. over en fireårig periode fra 2007 til 2010 til deres “Irakiske Initiativ”, og dermed erstatte bevogtning med genopbygning. Det Irakiske Initiativ kan indeholde:

– Dansk bistand til et stærkt politi og militær under demokratisk kontrol
– Dansk bistand til en styrket irakisk energiforsyning
– Dansk bistand til at udnytte Iraks store landbrugsressourcer
– Dansk støtte til EUs udviklingsprogrammer for et stærkt irakisk retsvæsen
– Dansk bistand til opbygning af en irakisk ombudsmandsinstitution
– Dansk bistand til at styrke menneskerettighederne gennem opbygning af en ombudsmandsinstitution og samarbejde med Dansk Institut for Menneskerettigheder
– Samarbejde mellem det irakiske parlament og Folketinget
– Dansk bistand til at forbedre Iraks miljø
– Samarbejde mellem det irakiske og det danske forsvarsudvalg

Det socialdemokratisk-radikale Irakiske Initiativ for genopbygning bør forankres organisatorisk i det danske Udenrigsministerium med bidrag fra de relevante ministerier, styrelser og organisationer.

Der bør afsættes 250 mio. kr. til initiativet i perioden 2007 til 2010 udover den i forvejen trængte u-lands-, katastrofe- og genopbygningsbistand. Verdens fattigste skal ikke finansiere Iraks genopbygning. Det er derfor en forudsætning at der tilføres ekstra midler, anfører de 2 tidligere regeringspartier.

Det er vigtigt, at det Irakiske Initiativ baseres på klare mål og succeskriterier. For at sikre målopfyldelse skal Folketinget løbende orienteres om initiativet, anføres det.

Læs hele udspillet på
http://drv.dk/upload/file_finld6ulkrusziw1jclj_58953.pdf