250.000 kr. fra internethandel til velgørenhed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Netportalen ENGODSAG.DK giver mulighed for gratis at støtte velgørenhed, når man handler via Internettet. Det har over 30.000 danskere gjort i løbet af det sidste halve år, og ENGODSAG.DK kan nu donere godt 250.000 kr. videre til organisationerne, skriver folkene bag portalen i en pressemeddelelse mandag.

Hjemmesiden ENGODSAG.DK blev lanceret i september 2004. Dengang som nu arbejdede de 2 stiftere ulønnet for, som det siges, at gøre en forskel for de 60 hjælpeorganisationer, der samarbejder med ENGODSAG.DK.

Idéen er, at forbrugerne gratis kan støtte et godt formål, når de handler i én af de 220 internet-butikker, som bakker op omkring projektet. De skal blot lægge vejen forbi www.engodsag.dk, inden de handler, hedder det.

Pr. 1. april opgjorde ENGODSAG.DK donationerne til 258.000 kr., som nu er sendt videre til organisationerne – med Dansk Røde Kors som en suveræn topscorer med over 88.000 kr. og Mellemfolkeligt Samvirke som en af bundskraberne (se listen nedenfor).

Ifølge et kig, som u-landsnyt.dk har foretaget i portalens forretningsbetingelser, går der for hver 100 kroners omsætning i de tilknyttede e-butikker 6 kr. til en eller flere organisationer efter forbrugerens valg og 2 kr. til ENGODSAG.

– Over 100.000 danskere har besøgt ENGODSAG.DK, siden vi gik i luften. Nu kan vi for første gang offentliggøre resultatet af deres engagement, og vi håber, at donationen næste gang vil være på det dobbelte, siger Jonathan Løw, stifter af ENGODSAG.DK.

Én af organisationerne på ENGODSAG.DK, Red Barnet, har fået 31.000 kr. ud af samarbejdet indtil videre. Mimi Jakobsen, generalsekretær hos Red Barnet, udtaler:

– Samarbejdet er godt, fordi vi ikke bruger administration på det. Samtidig går det ikke ud over vores normale indsamlinger, fordi det ikke er forbrugerne, men virksomhederne, som donerer pengene. Denne måde at støtte velgørenhed på tror jeg vil komme organisationerne meget til gavn i de kommende år.

ENGODSAG.DK har pr. 1. april 2005 udbetalt 258.442 kr. til organisationerne. Pengene er indsamlet over et halvt år, nemlig i perioden fra 27. september 2004 til 28. februar 2005.

Nedenfor listen over fordelingen af pengene på de enkelte organisationerne.

Bemærk, at det suverænt er brugerne af ENGODSAG.DK, der har bestemt fordelingen, når de har handlet via ENGODSAG.DK. Der er således meget betydelige udsving i donationerne, og flere store u-landsorganisationer har til dato kun modtaget få hundrede kroner.

Fordeling:

ADHD-Foreningen
325,02 kr.

AIDS-Fondet
183,62 kr.

Amnesty International
814,39 kr.

Angstforeningen
195,96 kr.

BØRNEfonden
19.506,28 kr.

Børnecancerfonden
11.355,82 kr.

CARE Danmark
174,13 kr.

Danmarks Bløderforening
263,90 kr.

DFS
483,77 kr.

Danmission
14.157 kr.

Dansk Blindesamfund
337,76 kr.

Dansk Børnefond
210,56 kr.

DCAA
189,04 kr.

Dansk Epilepsiforening
185,75 kr.

Dansk Røde Kors
88.761,21 kr.

DSU
141 kr.

Det Danske Bibelselskab
169,68 kr.

Det Økologiske Råd
621,38 kr.

Familer Med Kræftramte Børn
181,36 kr.

Foreningen Cancerramte Børn
2.727 kr.

Foreningen Grønlandske Børn
208,75 kr.

Foreningen Nydansker
153 kr.

FSD
180,18 kr.

F. Vi har mistet et barn
5.611,35 kr.

Frelsens Hær
15.771,50 kr.

Friluftsmisionen
141 kr.

Gigtforeningen
173,10 kr.

Hjernesagen
217,98 kr.

Hjerneskadeforeningen
159,49 kr.

Hjerteforeningen
141 kr.

IKON
201,94 kr.

International Børnehjælp
19.573,73 kr.

KFUK
141 kr.

KFUMs Soldatermission
157 kr.

KLF, Kirke og medier
154,88 kr.

Kirkens Korshær
311,57 kr.

Kofoeds Skole
141 kr.

Kontinensforeningen
141 kr.

KFS
252,98 kr.

Kræftens Bekæmpelse
5.603,69 kr.

LAP
265,81 kr.

LEV
141 kr.

Landsforeningen Sind
172,54 kr.

L. til støtte ved Spædbarnsdød
142,50 kr.

Landsorganisationen Børns Vilkår
4.475,25 kr.

Lokalforeningen Autisme
141 kr.

Mellemfolkeligt Samvirke
156,39 kr.

Menighedsfakultetet
176,10 kr.

Mission Øst
12.955,28 kr.

Mødrehjælpen
141 kr.

Natteravnene
3.030,29 kr.

NØFP
220,08 kr.

OCD-foreningen
141 kr.

RCT
192,65 kr.

Red Barnet
31.347,22 kr.

Scleroseforeningen
426,18 kr.

Terre des Hommes
13.169 kr.

U-landsorganisationen IBIS
581,75 kr.

Ældresagen
146,59 kr.

Pressekontakt: Jonathan Løw, ENGODSAG.DK, Tlf.: 61 69 81 11, E-mail: [email protected]