Hver gang man giver 100 kroner til en velgørende organisation, går de 27 kroner til omkostningerne ved at samle pengene ind. Det viser en opgørelse, Berlingske Tidende har foretaget og som offentliggøres i Berlingske Søndag.
Flere eksperter mener, at den moralske smertegrænse er nået for, hvor meget organisationerne kan tillade sig at bruge på deres indsamlinger.
– Det er uacceptabelt, hvis meget mere end 20 procent af de indsamlede penge går til udgifter ved indsamlinger. Mange organisationer ligger væsentligt over den grænse, og så er det ikke længere rimeligt at påstå, at pengene går til de fattige i u-landene, siger Christian Friis Bach, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke, til Berlingske.
Indsamlingerne har udviklet sig til en ren industri, mener professor Michael Møller fra Handelshøjskolen i København, der har beskæftiget sig med indsamlingsøkonomi.
Avisen har gennemgået regnskaberne for 16 af de største velgørende organisationer herhjemme og regnet på, hvor meget det koster at samle penge ind fra private danskere. Organisationerne samlede i 2003 901 mio. kr. ind.
I gennemsnit gik 27 procent af indtægterne, eller cirka 249 mio. kr. til udgifter ved indsamlingerne. Nogle organisationer brugte op til 64 kroner – måske endda 77 kr. – på at samle 100 kr. ind.
I Sverige må omkostningerne ikke overstige 25 procent af det indsamlede beløb. Herhjemme er der ingen regler, men organisationernes brancheorganisation, ISOBRO, har fastsat etiske retningslinjer for indsamlinger, uden dog at nævne en omkostningsgrænse, anfører Berlingske Tidende.
Læs hele den interessante undersøgelse i Berlingske Søndag.
