SOS-børneby må evakueres

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tirsdag morgen begyndte de første familier at evakuere til roligere områder af Mogadishu, efter at SOS-børnebyen i Somalias hovedstad har oplevet et af de blodigste døgn siden projektets start, skriver SOS-Børnebyerne i en pressemeddelelse.

Efter et døgn med voldsomme kampe i området lige omkring børnebyen i Mogadishu begyndte de første familier at forlade byen for at søge tilflugt i mindre urolige dele af byen. I løbet af tirsdagen vil børnebyen være helt evakueret.

Uvis fremtid for børnene

– Situationen i Mogadishu er nu så alvorlig, at vi ikke tør sige noget om hvornår – hvis nogensinde – børnene og deres SOS-familier kan vende tilbage til børnebyen, siger direktør for SOS-Børnebyerne Danmark, Hanne Rasmussen.

SOS-skolen, hvor der normalt går over 500 elever er sammen med børnehaven lukket på grund af ferie. SOS-hospitalet opererer stadigt om end med meget begrænset medarbejderstab.

En dræbt og flere sårede

Kampene, der har ført til det drastiske skridt, er nogle af de voldsomste børnebyen har oplevet siden projektet indledtes for snart 25 år siden. En SOS-medarbejder blev dræbt og 4 alvorligt sårede under et bombardement af området, der stod på mandag eftermiddagen.

– Det er anden gang i år, at vi har måttet evakuere børnebyen i Mogadishu, og vi har nu også oplevet at miste en kollega i de meningsløse kampe. Det er yderst sjældent, at SOS-Børnebyerne må lukke et projekt ned, og det siger noget om situationens alvor. Men det betyder ikke, at vi slipper ansvaret for børnene. Det er ved at lykkedes at få dem bort fra de værste kampområder, siger Hanne Rasmussen.

SOS-Børnebyerne ligger i et område, hvor somaliske og etiopiske tropper i øjeblikket forsøger at nedkæmpe oprørere og klanledere, de for snart et år siden fordrev fra magten i Mogadishu.

Yderligere oplysninger hos Line Grove Hermansen, kommunikationschef, SOS-Børnebyerne, tlf. 33 73 02 46, mobil 20 14 44 30