Om at feje for sin egen dør: UNDP og kampen mod korruptionen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs Udviklingsprogram (UNDP) trækker ikke helt på samme hammel som FN i øvrigt: Det drejer sig (fortsat) om Nordkorea og om FNs indkøbsprocedurer

Af Henrik Døcker
journalist med internationale forhold som speciale
artikel i seneste elektroniske nyhedsbrev fra FN-forbundet

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Dette fyndord synes at hæfte ved FN, der som bekendt har hovedkvarter i en skyskraber med masser af vinduer på Manhatten.

Selv om både OECD (Organisationen for Europæisk Samarbejde og Udvikling) fik sin anti-korruptionskonvention i 1997 og FN sin noget bredere sigtende konvention mod korruption i 2005, har gennemslagskraften hidtil været utilstrækkelig.

FNs eget Udviklingsprogram (UNDP) er et skoleeksempel herpå.

Det har vakt mere end almindelig opmærksomhed, at det italienske firma Corimec S.p.A i 2007 blev slettet af FNs liste over autoriserede sælgere efter at det var afsløret, at gigantkorruption hæftede ved dettes salg til verdensorganisationen på 30 mio US dollari 2006.

Det udløste imidlertid endnu mere røre, at UNDP kun en måned efter at firmaet var blevet sortstemplet i maj 2007, besluttede sig for at ignorere dette og indgik en aftale om køb af nødhjælpsudstyr, nærmere bestemte transportable huse til 2,1 mio. dollar. UNDP mener sig ikke undergivet FN-indkøbskontor.

UNDPs beslutning rejser mange spørgsmål af principiel karakter, ikke mindst fordi dette program – som har et budget på 5 milliarder dollar (25 mia. kr.) om året – er det vigtigste FN-agentur i de fleste af de 160 lande, som det betjener.

UNDP er også den ledende FN-institution i et forsøgsprogram, der er blevet døbt ”Ét FN”, der sigter på at rationalisere og effektivisere verdesorganisationens indsats kloden over. Er andre FN-institutioner for ikke at tale om særorganisationer så heller ikke juridisk bundet af sortlistningen af Corimec eller andre firmaer?

Traditionel straffrihed i FN-systemet

UNDP følte sig også hævet over den tanke, at det skulle informere FN-generalsekretærens stab om sin afvigende holdning.

Corimec blev oprindelig taget af indkøbslisten efter at den russisk-fødte medarbejder ved FN–Indkøbskontoret, Aleksander Jakovlev, af TV-selskabet Fox News havde fået afsløret en hemmelig konto i en caraibisk bank.

Det går alt sammen mere end 10 år tilbage og førte i 2006 til den FN-rapport, der påtog sig at gøre op med verdensorganisationens impunitetskultur, dvs. den konsekvente dækken-over brådne kar i egne rækker.

Sidste år afdækkede en særlig indsatsstyrke, som Indkøbskontoret havde dannet, misbrug vedrørende kontrakter for 619 mio. dollar ud af en samlet kontraktmasse på 1,4 milliarder dollar. Opgaven har ikke været let at løse, eftersom flere udviklingslande ikke bryder sig om at blive kigget efter i kortene.

Det har tilsyneladende ikke hjulpet meget, at der er nedsat en ”Arbejdsgruppe til samarbejde mellem FN-institutionerne om indkøb ”, hvor både UNDP og dets assisterende organ ”Fællesagenturet for Indkøbsorganisationen” (IAPSO) er med.

IAPSO har såmænd også oprettet et sekretariat for FNs Globale Markedsplads, som skal være styrehus for indkøbsinformation.

Men det lyder da godt, når det på dets hjemmeside (www.ungm.org) hedder, at FN-agenturer tilknyttet FN-Markeds-pladsen strengt håndhæver nul-tolerance over for uetisk, uprofessionel eller bedragerisk opførsel i forbindelse med FNs kontrakter.

UNDP har dog fra begyndelsen vist uvilje til fælles fodslag. Det viste sig også i august 2007, da direktøren for FNs Etiske Kontor, canadieren Robert Benson, ville undersøge omstændighederne omkring albaneren Artjon Shkurtajs afsked fra UNDP.

Som tidligere omtalt i FN-forbundets Nyhedsbrev optrådte Shkurtaj som en sand whistleblower, en seriøs sladrehank, da han kastede lys over UNDPs mildest talt alternative kanalisering af hård valuta (dollars) til og fra Nordkorea.

De særlige nye regler, hvorefter sådanne personer, som altså afslørede “urent trav” i en FN-institution, ikke nødvendigvis skulle sætte deres stilling på spil ved at afsløre det, gjaldt imidlertid ikke uden for FNs sekretariat, anførte UNDP.

Skhurtajs argument, nemlig at han tog bladet fra munden ”til fremme af FNs interesser” afvistes, og selv generalsekretær Ban Ki-moon endte med at godtage UNDPs holdning.

I tråd hermed konkluderede han også, at de straffeforanstaltninger, der blev truffet over for Corimec, ikke gjaldt for UNDP, fordi det – som en række andre FN-organer – har sit eget juridiske grundlag.

En ”ommer” i korruptionsbekæmpelsen

Juristerne skal kort sagt i gang én gang til og konstruere forholdsreglerne for “systemmisbrugere” mere sindrigt.

Men FN-systemet med sine mange FN-missioner verden over har brug for en række specialydelser, som kun få firmer i visse tilfælde kan levere: Corimec således transportable huse. Firmaet underskrev så i november sidste år en aftale om at ville følge FNs principper for indkøb og har siden udformet sit eget sæt af regler for at højne etikken og bekæmpe korruptionen.

Senatet i den amerikanske Kongres graver imidlertid videre i skandalen omkring “utraditionelle pengeoverførsler til og falske dollars i Nordkorea”, den føljeton fra den virkelige verden, som foreløbig ikke har fundet sin afslutning.

Det er nu kommet frem, at Nordkorea manipulerede UNDP ved i perioden april-september 2002 at bruge en UNDP-konto til at overføre 2,72 mio. dollar til sine ambassader i Paris, Stockholm og London samt til FN-missionen i New York, angiveligt for at købe fast ejendom. Pengene overførtes via en bank i Macao.

Ved denne optrevling kom det imidlertid også frem, at UNDP på vegne af UNESCO og WIPO (verdensorganisation for ophavsret) overførte penge til et handelsselskab i Macao, der igen havde relation til et nordkoreansk selskab, som drev våbenhandel.

Selv om der var tale om små beløb, rejser det alvorlige problemer. Senatets efterforskningsudvalg har antydet, at det amerikanske udenrigsministerium i virkeligheden måske ønskede at hindre offentliggørelsen af nogle af udvalgets afsløringer med det formål at opretholde de diplomatiske forbindelser med Pyongyang. UNDP indstillede sine aktiviteter i Nordkorea i marts 2007.

Alle UNDP-aktiviteterne i Nordkorea var godkendt af UNDPs styrelse, hvor USA også er repræsenteret.

Senatets undersøgelser afslørede ikke UNDP i nogen skurkerolle, men kastede lys over de egenartede forhold i et af verdens mest lukkede land med et tungt virkende banksystem.

Regler blev bøjet og tilpasset, og FN var ”hjælpsom” ud over det strengt korrekte. Erfaringerne maner til eftertanke i andre dele af verden.

Se også www.una.dk