DR Congos præsident, Joseph Kabila, har fået styrket sin førerposition under optællingen af stemmer efter præsident- og parlamentsvalget i det store centralafrikanske valg 31. juli, og det vækker misnøje i hovedstaden Kinshasa, hvor Kabila er upopulær, skriver DR Online mandag.
Mange af hovedstadens indbyggere vil ikke acceptere, at han udråbes til sejrherre i valget, og det indebærer åbenlys risiko for et nyt oprør.
Da 65 af 169 valgdistrikter var talt op havde Kabila fået 48 procent af stemmerne, mens hans nærmeste konkurrent, krigsherren Jean-Pierre Bemba, stod til 18 procent. Stemmerne skal være optalt den 18 august.
Valget var det første frie i DR Congo i 4 årtier, og blev af de internationale observatører, der overværede valghandlingen, betegnet som et mirakel.