Det åndelige overhoved for et af verdens få rimeligt succesrige oprindelige folk – eller indfødte folkeslag – Maori-dronningen Dame Te Atairangikaahu, døde tirsdag 75 år, skriver Berlingske Tidende onsdag.
Dame Te Ata, der var dronning i 40 år, var den sjette monark af Kingtanga, dannet i 1856 af maori-folkeslag, der følte behov for et royalt samlingspunkt i kampen for at beskytte deres jord mod britiske nybyggere, som ankom i stort tal til New Zealand i dronning Victorias navn.
Maori-dronningen havde ingen politiske beføjelser, men blev både hjemme og ude anerkendt som overhoved for antipodelandets ca. 500.000 maorier.
Også mange danskere nybyggere slog sig ned på New Zealands nordø efter nederlaget i 1864 anført af biskop Ditlev Monrad, som udvandrede med sin familie til det fjerne land.
Han følte stor skyld over nederlaget og tabet af store landområder i egenskab af konseilpræsident (den tids statsminister) i de afgørende år. Ditlev Monrad kom senere tilbage til Danmark og blev biskop på Lolland-Falster, men hans sønner blev.
En af deres efterkommere er FN-topmanden Ross Mountain, der har Monrad til mellemnavn og p.t. er Kofi Annans særlige repræsentant i DR Congo.
Dertil kommer, at hovedbyen i det danske nybyggerområde på nordøens østlige del fortsat bærer et pæredansk navn – Dannevirke. Byen, som bl.a. rummer et dansk nybyggermuseum, fik besøg af dronning Margrethe, da hun gæstede New Zealand for nogle år tilbage.
