30.000 chokerede cubanere var onsdag vidne til, at Cubas præsident, Fidel Castro, drattede ned fra sin talerstol, skriver B.T. Online torsdag.
Den 78-årige Castro var på vej op på talerstolen i Che Guevaras Mausolæum 280 km øst for Havana for at holde en af sine timelange taler til det cubanske folk, da han drattede fra talerstolen og ned på gulvet, hvor han blev liggende fladt på maven.
Med hjælp fra sikkerhedsvagter fik Cubas præsident gennem de sidste 45 år stablet sig op på en stol, hvorfra han bad om en mikrofon, så han kunne berolige de chokerede tilskuere, før han blev kørt bort i en ventende bil.