Af Eva Rasmussen
Chavez eller Bush? Lød den honduranske højrefløjs forenklede argumentation mod, at landets liberale præsident Manuel Zelaya mandag gjorde det ludfattige mellemamerikanske land til en del af ALBA, Bolivar Alternativet for Amerika, et latinamerikansk svar på de neoliberale ”fri”handelstraktater.
– ALBA er en lang antimaerikansk erklæring, siger Zelayas forgænger Ricardo Maduro til dagblandet La Prensa. Vi bider den hånd, der fodrer os. En million honduranere arbejder i USA. 600.000 af dem sender måned efter måned penge hjem til Honduras. Det bliver til mellem 2.500 og 3.000 millioner US dollar om året.
Han tilføjer: – 90.000 landsmænd har midlertidig opholdstilladelse. Med regeringens beslutning om at tilslutte sig ALBA risikerer de udvisning. Det betyder et tab på omkring 400 millioner US dollar for Honduras.
Osse den magtfulde sammenslutning af private forretningsfolk COHEP kæmper imod. Deres argumentation er, at ALBA er et ideologisk, politisk og militært initiativ, en trussel mod den fri handel og de individuelle rettigheder. – ALBA fremmer den onde cirkel af fattigdom, marginalisering, kriminalitet, politisk ustabilitet, kapitalflugt, manglende investering og mere fattigdom, siger COHEP i en pressemeddelelse.
Ironisk nok kunne dén ”onde cirkel” være en beskrivelse af det Honduras, som blandt andet ”fri”-handel og strukturtilpasningsprogrammer har skabt.
ALBA så dagens lys i La Habana, Cuba, i december 2004. Venezuela og Cuba ønskede at skabe et alternativ til det ambitiøse nordamerikanske projekt FTAA, Free Trade of the Americas, en drøm om at gøre de Nord- og Sydmarikanske kontinenter til verdens største ”fri”handelszone.
Med den politiske venstreorientering af Sydamerika, og i noget mindre grad Mellemamerika, brast USAs drøm og blev afløst af bilaterale og regionale aftaler, som f.eks. CAFTA, handelsaftalen mellem Den Dominikanske Republik, Mellemamerika og USA.
ALBAs erklærede mål er at bekæmpe fattigdommen og bevare den latinamerikanske og caribiske identitet. Det er midlerene, der får håret til at rejse sig på højrefløjens hoveder.
Landbruget er nøglen, understreges det i dokumentet ”Hvad er ALBA?”, som kan læses på initiativets site www.alternativabolivariana.org/pdf/alba_mice_en.pdf
“I vore lande er landbruget en måde at leve på, en måde at bevare grundlaget for vores kulturelle muligheder, og afgørende for vores fødevaresikkerhed”, hedder det.
For at fremme landbruget og dæmme op mod den økonomiske asymmetri mellem nord og syd, vil ALBA-landene kæmpe mod subsidierne i de rige lande, og give økonomiske støtte i de svageste.
– Kommercielle interesser må aldrig stå over menneskerettighederne og landenes suverænitet. Ingen udenlandsk investor skal kunne lægge sag an, hvis et land driver statsmonopoler i almenvellets interesse.
– Nationale firmaer skal have prioritet som leverendører til det offentlige.
Hensigtserklæringen er lang, omfatter blandt andet osse retten til information og kampen mod mediemonopoler, retten til undervisning samt en plan om et fælles katastrofberedskab, der både skal fungere med forebyggende oplysning og akuthjælp, hvis katastrofen indtræffer. Måske er det den del af planen, der får de honduranske erhvervsfolk til at tale om en ”militær pagt”.
Honduras er det sjette land, der slutter sig til ALBA. De øvrige er Venezuela, Bolivia, Cuba, Den Dominikanske Republik og Nicaragua.
Indtil nu er aftalen bl. a. materialiseret i værdige boliger til fattige, forsøg på at skabe fødevaresuverænitet, alfabetiseringsprogrammer og operationer af fattige mellemamerikanere i Venezuela, oplyser initiativets hjemmeside. Dertil kommer ikke mindst fordelagtig import af råolie fra Venezuela. Staterne køber olien for langsigtede lån. En fremgangsmøde, der er stærkt kritiseret i Nicaragua. – Vi forgælder igen kommende generationer, siger kritikerne.
Den venezuelanske olierigdom er nøglen til at finanseringen af ALBA. På et møde i den honduranske hovedstad Tegucigalpa 30. juli blev programmet Petroalimentos (oliefødevarer) sat i værk med et startbeløb på omkring 450 millioner US dollar. Penge, der kommer fra den venezuelanske olieeksport.
– Den verdensomspændende fødevarekrise kan ikke løses, så længe de førende udviklede lande, specielt i Europa og USA …fortsætter med at subsidiere landbrugssektoren , sagde den honduranske præsident ved åbningen af mødet i landets hovedstad, ifgl. det nicaraguanske dagblad El Nuevo Diario. – De udviklede landes massive investeringer i landbrugssektoren skaber så megen ulighed, så mange asymmetrier på verdensmarkedet, så det næsten er umuligt at have regler for fri international handel på fødevareområdet.
Ved underskrivelsesceremonien mandag deltog præsidenterne Hugo Chavez, Venezuela, Evo Morales, Bolivia, og Daniel Ortega, Nicaragua.
Det er usikkert, om den lovgivende forsamling, Kongressen, skal ratificere tilslutningen til ALBA. Er der tale om en traktat, skal den. Men, der er ueninghed om ALBA er en traktat eller en samarbejdsaftale.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt af forfatteren.
