Søndag den 24. oktober (FN-dagen) kan Burmas demokrati-symbol Aung San Suu Kyi “fejre”, at hun har siddet i husarrest 9 år i alt.
– Med Aung San Suu Kyi på vej mod det tiende år i husarrest er det på tide, at FNs Sikkerhedsråd tager affære, udtaler Arbejderbevægelsens Internationale Forums hovedbestyrelse.
Det hedder videre:
– Det er pinligt for FN, at Sikkerhedsrådet indtil nu ikke engang har haft Burma på dagsordenen, for slet ikke at tale om indførelsen af sanktioner. Det ville være en god markering af FN-dagen den 24. oktober, hvis FN tog nødråbet fra en af nobelprismodtagerne alvorligt.
AIFs hovedbestyrelse opfordrer til, at den danske regering rejser spørgsmålet, når Danmark indtræder i FNs Sikkerhedsråd den 1. januar.
Den 59-årige leder af Burmas demokratibevægelse, Aung San Suu Kyi, afsoner nu husarrest for tredje gang. Hun blev arresteret den 30. maj 2003 efter at bøller med kontakt til regimet angreb den gruppe hun rejste sammen med.
Op til 100 af hendes tilhængere blev gennembanket. Hun har i øjeblikket forbud mod at modtage besøg og hendes telefonforbindelse er afbrudt. Ingen fra det internationale samfund har set hende i de seneste 7 måneder.
Aung San Suu Kyi har været arresteret i disse perioder:
20. juli 1989 til 10. juli 1995
23. september 2000 til 6. maj 2002
30. maj 2003 –
Mens Aung San Suu Kyi kan imødese sit tiende år i fangenskab advarer Burmakomitéer verden over om, at medmindre regeringer og FN reagerer på hendes ønske om international hjælp, risikerer hun at skulle sidde i husarrest resten af sit liv.
FN har ikke imødekommet hendes opfordring til at indføre målrettede sanktioner mod regimet, som bruger omkring halvdelen af sit budget på militæret.
Der er god grund til at frygte, at vejen til demokrati i Burma stadig er lang – ikke mindst i lyset af den seneste udvikling, hvor premierminister Khin Nyunt er sat i husarrest. Men en ting er sikker: Uden massivt pres udefra rokker regimet sig ikke en tomme.
For yderligere informationer og kommentarer, kontakt Anette Berentzen, Den
Danske Burma Komité på mobilnummer 29 27 23 29.
Om Aung San Suu Kyi
Aung San Suu Kyi, Burmas demokratileder og modtager af Nobels Fredspris i 1991, symboliserer burmesernes kamp for frihed. Hun blev født den 19. juli 1945 og er datter af Burmas uafhængighedshelt Aung San, som blev myrdet af politiske modstandere, da hun var 2 år.
Aung San Suu Kyi har taget sin uddannelse i Burma, Indien og England. Mens hun studerede på Oxford Universitet mødte hun Michael Aris, som hun giftede sig med i 1972. De fik 2 sønner, Alexander og Kim.
Den 27. marts 1999, mens Aung San Suu Kyi var i Burma, døde Michael Aris af kræft i London. Han havde appelleret til de burmesiske myndigheder om at tillade ham at besøge Suu Kyi en sidste gang, men de afslog hans anmodning. Han havde ikke set hende siden sit julebesøg i 1995.
Aung San Suu Kyi kom tilbage til Burma i 1988 for at passe sin døende mor og blev øjeblikkeligt kastet ind i den landsdækkende opstand. Hun gik med i den nydannede Nationale Liga for Demokrati (National League for Democracy, NLD) og holdt utallige taler, der krævede frihed og demokrati.
Militærregimet besvarede opstanden med magt og dræbte op til 5.000 demonstranter. Men styret kunne ikke holde grebet om magten og var tvunget til at udskrive valg i 1990.
Da Aung San Suu Kyi begyndte at agitere for NLD, blev hun sat i husarrest af regimet. Selvom mange blev holdt under husarrest vandt NLD 82 procent af pladserne i parlamentet. Juntaen anerkendte imidlertid aldrig valgresultatet.
Hun har vundet utallige internationale priser, inklusiv Nobels Fredspris, Sahkarov-prisen fra EU-parlamentet og USAs Præsidents frihedsmedalje.
Hun har også modtaget Arbejderbevægelsens solidaritetspris, Roseprisen, i 1993. I oktober 2004 blev hun af Time Asia Magazine kåret som årets asiatiske helt efter en afstemning på deres hjemmeside.
Aung San Suu Kyi har opfordret mennesker i hele verden til at gå med i kampen for frihed i Burma under parolen: “Brug jeres frihed til at fremme vores”.
