Rullende kampagne for at standse import af teaktræ fra Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I løbet af august tager aktivister fra Burmakomitéens støttegruppe rundt i Danmark for at gøre opmærksom på konsekvenserne af import af teaktræ fra Burma.

Kampagnen begyndte den 14. august i Esbjerg. Burmesiske flygtninge fra området deltog i aktiviteten og opfordrede til at boykotte teak fra deres hjemland, skriver internetsitet www.burmateak.dk

Kampagnen løber frem til 22. august og bringe aktivisterne til følgende byer: Viborg, Aalborg, Århus, Vejle, Odense og København.

Derfor bør De undgå Burmateak, ifølge Støttegruppen for Den Danske Burmakomite:

I flere årtier har Burma været styret af en militær-junta, som dagligt krænker menneskerettighederne. Folk forsvinder, udsættes for tortur og tvangsarbejde.

Pengene til grusomhederne kommer i høj grad fra Danmark, der har EU-rekord i import af Burmateak til bl.a. møbler (målt pr. indbygger).

I Folketinget tegner et flertal sig for at arbejde mod import af Burmateak, enten i Danmark eller i EU – det omfatter Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og det Radikale Venstre.

Også udenrigsminister Per Stig Møller (K) ser bekymret på skovdriften i Burma:
– Der foregår på nuværende tidspunkt en voldsom og ubæredygtig afskovning i Burma. Træ er en af militærregimets hovedindtægtskilder, skrev han i et svar til Folketinget d. 9 marts 2004.

Burmas folkevalgte leder Aung San Suu Kyi, der er sat i husarrest af militærstyret, opfordrer til handels- og investeringssanktioner mod Burma – og kravet er genrejst af Burmas premierminister i eksil, Sein Win, under hans nylige besøg i Danmark.
EU har – modsat USA – ikke handelssanktioner endnu mod Burma.

Derfor beder vi Dem undgå Burmateak, og være opmærksom på, at Burmateak både kommer direkte fra diktaturstaten, og via andre lande som Kina, Thailand, Indien og Singapore.

Støt underskriftsindsamlingen mod import af burma-teak, hedder det