Den Danske Burma Komité beklager EUs beslutning om at acceptere Burma i det europæisk-asiatiske samarbejds- og dialogforum, kaldet ASEM (Asia-Europe Meetings).
EU blev i fredags på det uformelle udenrigsministermøde enige om at acceptere Burmas deltagelse i ASEM, så længe Burma ikke lader sig repræsentere ved sit statsoverhoved, general Than Shwe, men sender sin udenrigsminister.
ASEM holder topmøde hvert 2. år for at fremme gode relationer mellem Europa og Asien, skriver komiteen i en pressemeddelelse torsdag.
Selv om ASEM primært er et samtaleforum, har EUs beslutning om at lade Burma komme med i samarbejdet stor symbolsk betydning. – Jeg er sikker på, at regimet vil forstå at udnytte den pr-værdi til fulde, udtaler Anton Johannsen, formanden for Den Danske Burma Komité.
Det er Frankrig og Tyskland, der har ført an i formuleringen af EUs beslutning om at lade Burma komme ind i varmen, blot de ikke stiller med diktaturets førstemand.
– Det er et stort problem, at EU har ladet disse 2 lande diktere linjen i den fælles udenrigspolitik. De 2 lande lader sig åbenbart styre af snævre økonomiske interesser og ikke af etiske hensyn i udenrigspolitikken, fortsætter Anton Johannsen.
Både Frankrig og Tyskland har handelsinteresser i Burma. Den franske olievirksomhed, Total, er en af de største europæiske investorer i Burma, og Tyskland er Europas største eksportør til Burma. EU ønsker åbenbart ikke at lade sin bekymring over situationen i Burma overskygge handelsmulighederne i Kina og resten af Asien, hedder det.
Den Danske Burma Komité anerkender den danske regerings indsats for at forhindre Burmas deltagelse i ASEM. – Danmark og Storbritannien gjorde hvad de kunne, og det fortjener de 2 regeringer ros for, siger Anton Johannsen og lægger til:
– Men vi er skuffet over, at det ikke lykkedes, og at de 2 regeringer i sidste ende bøjede sig for presset fra Tyskland og Frankrig, da EUs beslutning står i skærende kontrast til den Burma-politik, som Danmark hidtil har stået for.
Med sin beslutning har EU også givet efter for presset fra den asiatiske sammenslutning, ASEAN, hvor Burma er medlem.
Tidligere på året opstillede EU ellers 3 klare forudsætninger for at ville acceptere Burma i ASEM:
1) Aung San Suu Kyi skulle løslades fra husarrest,
2) hendes parti Den Nationale Liga for Demokrati, NLD, skulle have mulighed for at deltage i det National Konventet, der skal formulere en ny forfatning, og
3) selve konventet skulle fungere efter procedurer, der også var acceptable for NLD.
Ingen af disse betingelser er opfyldt.
– Det er utroligt, at EU virkelig tror, man bedre kan påvirke Burmas generaler ved at lukke dem ind i varmen, siger Anton Johannsen. – Erfaringerne viser det modsatte. Burmas optagelse i ASEAN i 1997 blev begrundet i, at de andre asiatiske lande derved lettere kunne påvirke Burma i demokratisk retning, men ikke én demokratisk reform er siden blevet gennemført i Burma, fortsætter han.
– For mig er konklusionen klar. Kun massivt økonomisk og politisk pres kan få generalerne på bedre tanker. Jeg er derfor meget spændt på, om EU virkelig mener det, når de – samtidig med accepten af Burma i ASEM – truer landet med at forbyde europæiske virksomheder at investere i landet, hvis der ikke sker fremskidt i Burma inden ASEM topmødet i begyndelsen af oktober.
– Det er den rigtige politik, men prisen for at nå så langt har efter min mening været høj, slutter Anton Johannsen.
For yderligere oplysninger: Berentzen, tlf. 29 27 23 29 e-mail: [email protected]
