Amnesty: Danmark må stå fast om krigsforbrydelser i Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Danmark må ikke tøve et øjeblik, men bør aktivt arbejde for, at Sikkerhedsrådet vedtager Frankrigs resolution om at anvende Den Internationale Straffedomstol i forbindelse med forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået i konflikten i Darfur. Udover at stemme for resolutionen må Danmark være med til at lægge pres på de medlemmer, som igen og igen forsøger at spænde ben for
Domstolens arbejde”.

Sådan siger Stig Nielsen, pressechef i Amnesty Internationals danske afdeling, onsdag. Han fortsætter i en presserundsendelse:

– Amnesty International byder det franske initiativ velkommen, og håber at Sikkerhedsrådet vil støtte resolutionen uden yderligere forsinkelser. Vi er dog alvorligt bekymret for, at det foreliggende udkast til teksten vil indebære fortsat straffrihed for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser for personer, hvis lande ikke har ratificeret Rom-statutten for Den Internationale
Straffedomstol, og som har sendt tropper til Sudan for at deltage i en FN-operation.

– Hvis en sådan forholdsregel bliver vedtaget, vil det være i strid med Rom-statutten, FNs charter og anden international lovgivning, siger Stig Nielsen.

Amnesty International er ligeledes bekymret for, at medlemmer af Sikkerhedsrådet arbejder for ændringer til det franske forslag, som vil betyde yderligere forlængelse af mulighederne for straffrihed udover det tidspunkt i 2009, da staterne skal beslutte, om der er brug for eventuelle ændringer af Rom-statutten.

Amnesty International opfordrer alle Sikkerhedsrådets medlemmer til at imødegå alle forsøg på at udvide mulighederne for straffrihed.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65