Darfur: Kan man kende et folkemord på farven?

Redaktionen

Af Nils Carstensen

Hver nat søger omkring 50 mennesker ind i hver af de små, aflange klasseværelser. Børn og voksne klemmer sig sammen på det bare gulv mellem pulte og bylter. Lugten af sved og skidt er tyk.

En mor holder en ca. 15 måneder gammel pige frem. Hendes krop er som en fugls med nøgleben og brystkasse stikkende frem neden under et kranie-agtigt ansigt og voldsomt udstående øjne. Pigen virker gennemsigtig på en måde, der gør det svært at se på hende. Hun har ikke spist noget i 10 dage, siger moderen.

Vi befinder os i Kaas, en landsby i det sydlige Darfur i Sudan, hvor flygtninge fra de omkringliggende landsbyer har søgt tilflugt i områdets pigeskole. De kom hertil i februar, men har hverken haft adgang til sundhedsklinik eller tålelige steder at bo.

Gruppens leder fortæller, at ryttermilitser og soldater med biler fra regeringshæren overfaldt deres landsby. Over 600 døde den dag – langt hovedparten i hvad han beskriver som en massakre for øjnene af resten af landsbyboerne. Kvinder og børn blev voldtaget.

Med støtte fra hæren og det sudanesiske luftvåben har ryttermilitser jagtet Darfurs oprindelige befolkning. Og i månedsvis har regeringen i Khartoum nægtet rejsetilladelser til hjælpearbejdere i stort tal.

Den har forsinket import og transport af livsvigtig nødhjælp og udstyr og en nødvendig udbygning af lastbilkapaciteten i Darfur. Regeringens folk har systematisk chikaneret, truet og i enkelte tilfælde smidt hjælpearbejdere helt ud af området.

Jeg bryder mig ikke om at spå om fremtiden og slet ikke om andre menneskers mulige død. Men alt, hvad jeg har set og hørt de seneste uger, peger mod en omfattende katastrofe med store dødstal nu og i de kommende måneder.

Kan man kende et folkemord på farven? Hvis Darfur er et folkemord, så er det måske farvens fravær, der er værd at bemærke. Som den ubehagelige gennemsigtighed i huden på den lille pige i Kaas.

Journalist Nils Carstensen er katastrofemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp og har indgående kendskab til Sudan, Afrikas største land.

Artiklen kan læses i seneste udgave af Folkekirkens Nødhjælps blad, Nød