HAAG, 20. november 2008: Anklageren i den internationale domstol i Haag udstedte idag for første gang arrestordre på tre oprørsledere i Derfur, som menes at stå bag angreb på internationale fredsobservatører. Det er et vigtigt skridt mod beskyttelse af dem, der beskytter de civile, siger Human Rights Watch. Gentagne angreb på internationale observatører har været ødelæggende for en effektiv fredsbevarende indsats i Darfur.
Lederne er mistænkt for at have deltaget i et angreb den 29. september 2007 i det sydlige Darfur på en African Union-base, hvor 12 fredsbevarende soldater og civile politifolk fra den afrikanske mission i Sudan blev dræbt, og mindst otte andre blev såret. Angreb på fredsbevarende styrker og observatører i internationale fredsbevarende missioner er forbudt under den internationale domstol i Haag, hvis ikke de er indblandet direkte i sammenstød.
– Civile er afhængige af de fredsbevarende styrker for beskyttelse, og håbet om at genoprette sikkerheden i Darfur afhænger i høj grad af, om de er i stand til at udføre deres arbejde, siger Richard Dicker, leder af Det Internationale Retsprogram under Human Rights Watch.
– Disse arrestordrer sender et stærkt signal om at disse forbrydelser ikke vil blive tolereret længere, siger han.
Kilde: Human Rights Watch