Den Internationale Straffedomstol (ICC), mener, at der foregår krigsforbrydelser og menneskerettighedsbrud i Sudans Darfur-region. Det meddelte ICCs anklager, Luis Moreno Ocampo, torsdag til FNs Sikkerhedsråd, skirver flere nyhedstjenester.
Ocampo sagde, at han nu har tilstrækkelige beviser for både voldtægter, drab og tortur i den krigshærgede region og tilføjede, at han vil fremlægge beviserne for Sikkerhedsrådet til februar.
Ocampo har gennemført 70 efterforskninger og afhørt mere end 100 vidner i 17 lande, og anklageren understregede, at han vil fokusere på de “store fisk”.