Sudans regering afviser mæglingsudspil om Darfur fra Den Afrikanske Union

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Repræsentanter for Sudans regering, der deltager i forhandlinger i Nigeria om en løsning af konfliken i den sudanske Darfur-provins, afviste onsdag et mæglingsudspil fremsat af Den Afrikanske Union (AU), skriver JP Online onsdag.

Sammenbruddet i forhandlingerne kommer samtidig med stigende utålmodighed i vestlige hovedstæder med regeringen i Khartoum og dens forhaling af en fredsløsning for den urohærgede provins i det vestlige Sudan.

Udspillet fra AU-mæglerne drejede sig om sikkerhedssituationen i Darfur og afvæbningen af de regeringsvenlige, arabiske militser, der anklages for at stå bag op imod 50.000 drab i Darfur det seneste halvandet år.

– I dets udformning modsiger udkastet forpligtelser, vi allerede har påtaget os, sagde Sudans viceudenrigsminister, Najeib Abdelwahab, efter sammenbruddet ved forhandlingerne i Nigerias hovedstad, Abuja, ifølge JP Online.