Per Stig Møller fordømmer mordet på Benazir Bhutto

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udtalelse fra udenrigsminister Per Stig Møller:

”Jeg fordømmer på det skarpeste terrorangrebet mod Benazir Bhutto. Mordet på Bhutto er dybt tragisk og et forkasteligt anslag mod forsonings- og reformprocessen i Pakistan.

De endelige omstændigheder og antallet af dræbte og sårede er endnu ikke kendt. Vi må nu opfordre alle politiske kræfter i Pakistan og internationalt til at forene sig om at sikre ro og stabilitet.

Under alle omstændigheder er denne terrorhandling et fejt anslag mod den demokratiske proces, der er så vigtig for regionen og resten af verden.

Terroristerne må ikke få held med at grave dybere grøfter i det i forvejen splittede Pakistan. Det internationale samfund skal bakke op om de demokratiske kræfter, der arbejder for fred og demokrati i Pakistan og mod terror og diktatur.

Jeg ønsker at udtrykke min dybeste medfølelse, kondolence og sympati til alle familierne til de dræbte og til de sårede ved dette modbydelige attentat.”