Per Stig skal lede Sikkerhedsrådet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Under et besøg i New York 21-23 juni vil udenrigsminister Per Stig Møller (K) indtage formandspladsen i FNs Sikkerhedsråd, hvor Danmark er formand i juni, og bl.a. lede en åben rådsdebat om styrkelse af den internationale retsorden.

Debatten finder sted den 22. juni og vil udover Sikkerhedsrådets medlemmer og øvrige FN medlemslande have deltagelse af præsidenten for Den Internationale Domstol, Rosalyn Higgins, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Globaliseringen og de nye trusler skaber udfordringer for det folkeretlige system. Det er derfor vigtigt, at Sikkerhedsrådet og andre aktører grundigt overvejer, hvordan den internationale retsorden styrkes. Tema-debatten giver Sikkerhedsrådet mulighed for at diskutere konkrete problemstillinger og få bekræftet folkerettens betydning for Rådets arbejde for international fred og sikkerhed.

Udenrigsministeren vil under besøget også have et møde med FNs generalsekretær om bl.a. Iran, Sudan, Burma og FN reformer. Per Stig skal videre mødes med præsidenten for Generalforsamlingen, Sveriges udenrigsminister Jan Eliasson og repræsentanter for de 5 faste medlemmer af Sikkerhedsrådet samt den amerikanske FN ambassadør John Bolton med henblik på bl.a. at drøfte FN reformer og budget.

Endelig vil udenrigsministeren deltage i det første møde 23. juni i den nyligt etablerede Fredsopbygningskommission. Fredsopbygningskommissionens opgave er at sikre koordination mellem involverede parter i konfliktramte lande efter en fredsslutning og bygge bro til den langsigtede udvikling.

Danmark er medlem af Fredsopbygningskommissionen i 2006 og Per Stig udenrigsministeren vil i sin egenskab af formand for Sikkerhedsrådet i juni afgive et indlæg på mødet i Kommissionen.