Af udenrigsminister Per Stig Møller (K)
Indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag den 16. januar 2006
Der er gået 4 uger siden WTO-ministermødet i Hong Kong. Spørgsmålet er nu, hvorledes resultatet fra Hong Kong udnyttes til hurtigst muligt at komme videre mod målet for Doha-runden: Mere fair frihandel i verden.
Hvordan skabes ny fremdrift i de tekniske forhandlinger i Genève? Hvordan sikres politisk vilje til at træffe de nødvendige valg i det videre forløb? Kort sagt: Hvad nu?
Det enkle svar er, at vi fra dansk side skal gøre alt, hvad vi kan, for at sætte yderligere damp på kedlerne i Genève. Dels via EU-samarbejdet i Bryssel, dels via bilaterale kontakter med både udviklede og mindre udviklede lande.
Og det vil naturligvis ske. For det multilaterale handelssystem er fortsat regeringens hovedprioritet, når det gælder fremme af frihandel og udvikling. Forhandlingerne i Doha-runden (Runden) er alt for vigtige til at slå fejl.
Men spørgsmålet er imidlertid, om det er nok med god vilje? For uanset om vi fra dansk side fortsat arbejder hårdt for et resultat, så har Rundens hidtidige forløb vist, at der næppe er vilje til at gå så langt, som Danmark og EU håbede, da Runden blev skudt i gang for godt 4 år siden.
Eksempelvis er idéen om multilaterale investerings- og konkurrenceregler gledet ud af forhandlingerne. Dermed forsvandt en mulighed for fælles regler, som ikke mindst danske virksomheder kunne have fået fordel af.
Dertil kommer, at Runden muligvis ikke vil bringe øget markedsadgang for industriprodukter og tjenesteydelser i det omfang, som EU har arbejdet for. Ambitionsniveauet for Runden synes at være faldet siden mødet i Doha i 2001.
Hong Kong-erklæringen blev derfor ikke så vidtgående, som EU havde arbejdet for. Selv om EU med løftet om udfasning af alle eksportsubsidier på landbrugsområdet senest i 2013 gav et substantielt og politisk vigtigt bidrag i Hong Kong, lykkedes det ikke at opnå tilsvarende indrømmelser på de 2 øvrige hovedområder: Industritold og tjenesteydelser.
Det var ligeledes skuffende, at ikke alle udviklede lande kunne tilslutte sig EU’s forslag om 100 procent told og kvotefri adgang til de fattigste lande – selv om de 97 procent, man nåede frem til, dog var et skridt i den rigtige retning.
Derfor må vi også til at se nærmere på andre muligheder. Det må undersøges, om der som supplement til det multilaterale spor via bilaterale aftaler kan skabes mere frihandel til gavn for alle.
Indsatsen til fordel for især de mindst udviklede landes mulighed for at deltage i verdenshandelen må styrkes. Derfor annoncerede regeringen også i Hong Kong, at Danmark i forbindelse med Doha-rundens afslutning er rede til at fordoble bistanden til det såkaldte Integrated Framework, som hjælper de mindst udviklede lande med at integrere handel og udvikling, til i alt 30 millioner kr. årligt.
Men der er trods alt grund til at bevare optimismen, for alt i alt var det overordnede budskab fra Hong Kong positivt: WTOs medlemmer blev enige om, at både Doha-runden og det multilaterale handelssystem er værd at kæmpe for.
Hvis mødet var sluttet resultatløst som ministermødet i Cancún i 2003, ville fremtiden for både Runden og hele WTO have været usikker. Man ville have sat spørgsmålstegn ved, om det multilaterale handelssystem overhovedet magtede at skabe flere resultater.
Men vi fik et resultat. WTOs medlemmer viste vilje til sammen at tage et lille skridt videre mod afslutning af Doha-runden. Denne verdensomspændende politiske tilkendegivelse var det vigtigste ved Hong Kong-mødet.
Derudover blev der sat en række tidsfrister for det videre arbejde i 2006. I første omgang vil fokus være på målsætningen om senest den 30. april at fastlægge rammerne for de afsluttende forhandlinger på landbrug og industritold.
Den danske regering vil arbejde hårdt for, at denne målsætning nås. For uanset det sænkede ambitionsniveau vil Runden stadig kunne bringe os alle frem til en mere fair og fri verdenshandel, slutter Per Stig Møller sit indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Kilde: www.um.dk
