Udenrigsminister Per Stig Møller (K) åbner mandag den 5. september kl. 10 projektet ”Fredsmissionen” på Skolen ved Bülowsvej, Fuglevangsvej 5, 1962 Frederiksberg C.
Først skal ministeren mødes med skolens ældste klasser, der får mulighed for at stille spørgsmål, og derefter skal han besøge en 8. klasse på skolen, der allerede er i gang med projektet, skriver udenrigsministeriet i en pressemelding.
Projektet er et samarbejde mellem Danida og Morgenavisen Jyllands-Posten, der består af 2 dele:
1) En fysisk rejse, hvor journalister og fotografer rejser gennem Afrikas brændpunkter.
2) En virtuel rejse, der er et undervisningsforløb, hvor danske skoleelever fra 7. til 10. klasse bliver sendt ud som observatører for FNs Sikkerhedsråd til Afrika og undervejs møder udfordringer og problemer, der skal løses.
Der vil være adgang for pressen til arrangementet.
Yderligere oplysninger hos journalist Janina Graae, mobil 40 83 89 37, e-mail [email protected].