Udenrigsministerens besvarelse af forespørgsel i Folketinget om såkaldt klyngeammunition. Forespørgslen lyder: “Hvad kan regeringen oplyse om Danmarks bidrag til kampen mod klyngebomber?”
Af Per Stig Møller (K)
Lad mig slå fast, at den humanitære folkeret ikke indeholder et forbud mod klyngeammunition, derimod en række regler for anvendelsen af alle våbentyper, herunder klyngeammunition.
Det ubetingede udgangspunkt er, at alle våbentyper naturligvis kun må benyttes i overensstemmelse med de grundlæggende principper i den humanitære folkeret. Lad mig bl.a. nævne:
at den humanitære folkeret forbyder, at civilbefolkningen gøres til genstand for direkte militære angreb,
at det er en grov overtrædelse af folkeretten at udføre vilkårlige angreb, der ikke kan rettes alene mod militære mål, og hvis virkning ikke kan begrænses, samt
at indirekte skader på civile så vidt muligt skal begrænses og aldrig må overstige den forventede militære fordel af en militær aktion.
Regeringen er meget opmærksom på de negative humanitære følger, som klyngeammunition kan have for civilbefolkningen under og efter en væbnet konflikt. Det er denne bekymring, der er omdrejningspunktet for Danmarks indsats i det internationale arbejde, som er i gang bl.a. inden for rammerne af FNs våbenkonvention.
Arbejdet tager sigte på at udforme regler, der begrænser skadevirkningen af denne våbentype. Regeringen lægger stor vægt på at finde løsninger på de problemer, der skyldes efterladt ikke-eksploderet ammunition, herunder klyngeammunition. I første omgang må vi minimere de skadevirkninger for civile, der er forbundet med efterladt klyngeammunition.
Men der skal ikke herske tvivl om, at det langsigtede mål for regeringen er helt at få fjernet disse problemer. Dette vil regeringen opnå gennem en indsats på en række forskellige områder:
For det første vil regeringen fortsætte med at yde teknisk og økonomisk bistand til rydning af ikke-eksploderet ammunition og miner, der er efterladt i kølvandet på væbnede konflikter.
For det andet vil regeringen fortsætte arbejdet for at sikre, at klyngeammunition og andre våbentyper ikke ender som eksplosive krigsefterladenskaber til fare for civilbefolkningen. Vejen frem er her bl.a. øget international regulering. Her har regeringen allerede taget en række initiativer.
For det tredje vil regeringen arbejde for et internationalt forbud mod alle former for klyngeammunition, som ikke er udstyret med selvdestruktions-, selvdeaktiverings- eller selvneutraliseringsmekanismer.
Oprydning af efterladte miner og ammunition
Hvad angår det første indsatsområde, har Danmark i mange år været aktivt involveret i oprydning og destruktion af efterladte miner og ammunition i lande over hele verden.
Danmark har de sidste 11 år støttet humanitær minerydning med mere end 600 mio. kr. Det er ganske mange penge, som gør Danmark til en af verdens største donorer på området. Vi er således i stand til gennem denne indsats internationalt at gøre vores synspunkter gældende, ligesom vi er med til at afbøde følgerne af ikke-eksploderet ammunition og miner.
I 2004 vil vi bidrage med ca. 80 mio. kr. Hen over sommeren planlægger vi at have færdiggjort en revision af strategien for dansk støtte til humanitær minerydning.
Eksplosive krigsefterladenskaber
De såkaldte “eksplosive krigsefterladenskaber” er ueksploderet ammunition efterladt i kølvandet på væbnede konflikter. Det er et område, hvor vi det seneste år har noteret reelle fremskridt bl.a. på grund af en aktiv dansk indsats.
I november 2003 lykkedes det således i Genève at vedtage den 5. Protokol til FNs Våbenkonvention. Protokollen, der skaber folkeretlig bindende forpligtelser for staterne til at rydde og destruere eksplosive krigsefterladenskaber, er en meget vigtig landvinding i løsningen af de humanitære problemer, der bl.a. forårsages af efterladt klyngeammunition.
Forhandlingerne under FNs Våbenkonvention har en helt særlig karakter. Det er nemlig et overordnet princip i forhandlingerne at søge at skabe balance mellem på den ene side militær nødvendighed og på den anden humanitære følger. Det er kun ved at opretholde denne balance, at der kan opnås universelle, langvarige og effektive løsninger.
Jeg vil gerne i den sammenhæng fremhæve den danske regerings indsats under FNs Våbenkonvention, der tager sigte på at engagere det internationale samfund i fremtidig regulering af anvendelsen af panserminer.
Der gøres i øjeblikket et meget stort stykke arbejde på dette område. Arbejdet er især baseret på et dansk-amerikansk forslag til en ny protokol, der bl.a. forbyder ikke-detekterbare panserminer. Det er regeringens håb, at forslaget, der nu støttes af ca. 30 lande, vil danne basis for egentlige forhandlinger allerede ved udgangen af dette år.
De eksempler, jeg har nævnt, er med til at understrege, at vigtige resultater kan opnås inden for rammerne af FNs Våbenkonvention. Med vedtagelsen af den 5. Protokol tog det internationale samfund et vigtig skridt fremad i begrænsningen af de afledte skadevirkninger af klyngeammunition. Men vi ønsker at gå endnu længere. Regeringen ønsker at tage fat om problemets rod.
International forbud mod bestemte typer klyngeammunition
Det er bl.a. på baggrund af disse overvejelser, at regeringen, som sit tredje indsatsområde, arbejder for et internationalt forbud mod alle former for klyngeammunition, der ikke er udstyret med mekanismer for selvdestruktion, selvdeaktivering eller selvneutralisering. Alle gammeldags og upræcise typer klyngeammunition bør destrueres.
Den danske regering besluttede sidste år at forbyde den utidssvarende klyngeammunitionstypen kaldet MK 20 Rockeye. Danmark har derfor indledt destruktionen af alle lagre af Rockeye klyngeammunitionen.
Internationalt vil regeringen i første omgang søge at skabe enighed blandt medlemsstaterne af FNs Våbenkonvention om et mandat for egentlige forhandlinger om international regulering af de tekniske specifikationer for klyngeammunition.
Såfremt det lykkes at opnå enighed om et mandat, vil regeringen som et første skridt søge international tilslutning til et moratorium for anvendelsen af utidssvarende klyngeammunition.
Præcision og pålidelighed er nøglefaktorer, når vi vurderer anvendelsen af klyngeammunition. Det er bl.a. derfor, at al dansk artilleriaffyret klyngeammunition nu er konstrueret med en selvdestruktionsmekanisme, hvorved procentdelen af ikke-detoneret klyngeammunition reduceres til maksimalt en halv procent.
Det er regeringens klare holdning, at alle nye klyngeammunitionssystemer, der i fremtiden måtte blive indkøbt til eller anvendt af Danmark, skal opfylde disse standarder.
Moratoriet for anvendelse af utidssvarende klyngeammunition er dermed allerede en realitet i Danmark. Dette giver os det bedste udgangspunkt for at kunne påvirke de andre aktører på området.
Danmark er en af de mest aktive fortalere for international regulering af våben, der anses for at være uforholdsmæssigt skadeforvoldende eller rammer vilkårligt. Regeringen har en række fremadrettede og ambitiøse mål for Danmarks indsats:
Vi yder en stor teknisk og økonomisk bistand til oprydning af efterladte miner og ammunition
Vi arbejder målrettet for at sikre, at hverken klyngeammunition eller panserminer ender som eksplosive krigsefterladenskaber. Det sker bl.a. gennem den nye protokol om rydning af eksplosive krigsefterladenskaber.
Vi arbejder aktivt for international konsensus om et forbud mod alle former for klyngeammunition, som ikke er udstyret med mekanismer for selvdestruktion, selvdeaktivering eller selvneutralisering.
Danmark yder alt i alt et væsentligt bidrag på området, og regeringen ønsker at fortsætte den aktive danske indsats ad dette spor.
Kilde: www.um.dk
