SAS flyver igen på ruten til Delhi fra og med mandag den 27. oktober med 3 ugentlige afgange fra København, nemlig mandag, onsdag og lørdag, skriver Berlngske Tidende mandag.
Men allerede nu lanceres genåbningen af ruten, der blev lukket efter 11. september 2001, med billigtilbud frem til 13. april. Hvis man således bestiller inden denne dato, kan man flyve særlig billigt til Indien fra 27. oktober.
På SAS-billetbestilling kunne man allerede mandag erhverve en billet til Delhi tur/retur for 4.947 kr. med udrejse mandag den 3. november og hjemrejse tirsdag den 11. nov.
Flyvetiden er 7 en halv time. Fra Delhi er der forbindelse til bl.a. Indiens økonomiske hovedby, Mumbai (Bombay). – Især dansk og svensk erhvervsliv og deres virksomheder i Delhi-området har interesse i ruten, siger admin. diektør i SAS International, Lars Sandahl, til Berlingske.
På skandinavisk basis er finske Finnair i øvrigt i front, når det gælder Fjernøsten. Selskabet flyver således fra juni til 11 destinationer i denne del af verden og har på ugebasis så 61 flyvninger til Asien.