3 mio. på flugt efter monsun-oversvømmelser i Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kraftige oversvømmelser efter monsunregn i Indien har tvunget millioner på flugt, skriver flere nyhedskilder lørdag.

Mindst 27 personer har mistet livet og næsten 3 millioner mennesker i Indien er fordrevet fra deres hjem på grund af oversvømmelser og mudderskred.

En talsmand fra regeringen siger, at 9 personer blev knust til døde og én såret i et mudderskred fredag nat i den nordøstlige stat Meghalaya på grænsen til Bangladesh.

– Stærk regn har ført til mudderskredene. Vi har formået at finde ét lig i området, der er et svært terræn, siger embedsmand Samphat Kumar.

Ifølge myndighedernes optælling har over 500 mistet livet i år på grund af oversvømmelser som følge af stærk monsunregn. Lokale medier siger imidlertid, at tallet snarere er 750.

Monsun-sæsonen i Indien løber normalt fra juni til september.